1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

Finansministeriets Departementet

Finansministeriet søger to kollegaer til arbejdet med statsgæld, kapitalmarkeder og skat

Fuldtid

Permanent

Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2776301
|
Indrykket for 6 dage siden
Har du interesse for økonomi og politik? Og drømmer du om at komme helt tæt på den politiske agenda? Vi søger to nye kollegaer til vores kontor for Skat og Kapitalmarkeder.

Om stillingerne Vi søger i 2. Kontor i Finansministeriets departement en kollega til arbejdet med kapitalmarkedsforhold og statsgæld og en kollega til arbejdet med skattepolitik.

På kapitalmarkedsområdet vil du komme til at bidrage til politikudvikling, økonomiske analyser samt til at udarbejde beslutningsoplæg til regeringen om finansiel regulering, statsgæld mv. Du vil bidrage til at løfte kontorets ansvar for en del af finanslovprocessen og budgettering og fremskrivning af statens indtægter og udgifter på statsgældsområdet. Du kan desuden forvente at skulle arbejde med statens program for grønne obligationer og den løbende udvikling og drift af statsgældspolitikken i øvrigt.

På skatteområdet omfatter opgaverne skatte- og afgiftspolitik i bred forstand. Du vil komme til at arbejde med en lang række forskelligartede opgaver som fx politikudvikling og økonomiske analyser med fokus på provenu-, fordelings- og adfærdsvirkninger, budgettering af statens indtægter samt udarbejde beslutningsoplæg til regeringen og bidrage til politiske forhandlinger. Fælles for opgaverne er, at du vil komme til at analysere og videreformidle teknisk komplicerede problemstillinger.

Begge stillinger indebærer, at du vil komme til at arbejde med forskelligartede opgaver og får mulighed for en stejl læringskurve. Uanset baggrund vil du blive udfordret fagligt og få et unikt indblik i politiske beslutningsprocesser.

Du vil komme til at arbejde selvstændigt med udvalgte opgaveområder, men oftest vil du skulle finde løsninger i tæt samarbejde med dygtige kollegaer i Finansministeriet, Nationalbanken, Skatteministeriet; Erhvervsministeriet og de andre ministerier mv.

Stillingerne vil give dig indsigt i de finansielle markeder, skatte- og afgiftspolitik, dansk og international økonomi, finanspolitikkens tilrettelæggelse og samspillet mellem politik og økonomi.

Om dig Vi forestiller os, at du er en faglig stærk profil inden for økonomi og samfundsvidenskab, fx uddannet cand.polit. eller cand.oecon. Derudover lægger vi vægt på, at du har en analytisk tilgang og har lyst til at løse opgaver i et tæt samarbejde med kollegaer internt og eksternt.

Du kan være enten nyuddannet eller erfaren på arbejdsmarkedet. Men du skal være nysgerrig og have lyst til nye udfordringer. Det er en fordel – men ikke et krav – hvis du har erfaring med enten kapitalmarkedsforhold eller skattepolitik fra tidligere beskæftigelse eller fra studierne.

Konkret lægger vi vægt på, at du har:

  • en stærk økonomi- og samfundsfaglig profil
  • analytisk sans og gode formuleringsevner
  • interesse for finansielle eller skattepolitiske problemstillinger og samfundsøkonomi generelt
  • gode samarbejdsevner og kan bringe dem aktivt i spil
  • drive og gennemslagskraft
  • lyst til at udvikle dig fagligt og personligt.
Herudover ser vi gerne, at du er ambitiøs, målrettet og initiativrig samt trives med en travl og afvekslende hverdag.

Om os Finansministeriet giver regeringen det bedst mulige grundlag for at føre en sund økonomisk politik, der styrker vækst og produktivitet, sikrer effektivisering af den offentlige sektor samt fremmer en holdbar klima- og miljøudvikling.

Læs mere om Finansministeriet på https://fm.dk/karriere/.

I Kontoret for skat og kapitalmarkeder udarbejder vi beslutningsoplæg til regeringen og bidrager til de løbende fremskrivninger af dansk økonomi. Herudover har vi det budgettekniske ansvar for fire paragraffer på finansloven. Dermed er kontorets opgaveportefølje bred og med stor afveksling mellem økonomisk-politisk rådgivning, makroøkonomiske og budgetfaglige emner.

Vi er 7 AC-medarbejdere, tre studenter og en kontorchef. Kontoret er opdelt i to faglige områder med fire AC-medarbejdere og to studenter tilknyttet skatteafdelingen og tre AC-medarbejdere og en student tilknyttet kapitalmarkedsafdelingen.

Vi tilbyder et job, hvor du sammen med engagerede og dygtige kollegaer er med til at præge dine egne arbejdsopgaver i et miljø med frihed under ansvar, og hvor et godt socialt miljø vægtes højt.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Thomas Larsen på 40118775 eller [email protected].

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 3. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 50-51 og håber at kunne byde vores nye kollegaer velkommen hurtigst muligt og senest den 1. marts 2025.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Finansministeriets Departementet

    Finansministeriet søger økonom til arbejdet med pension og strukturpolitik

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Vermundsgade 38, 2200 København N, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job