Vil du gerne arbejde med økonomistyring i en central statslig institution i hjertet af København? Motiveres du af at arbejde tæt sammen med forretningen, og har du et godt blik for processer? Så skal du søge jobbet i Finansministeriets Koncernøkonomi, hvor vi lige nu søger en talstærk generalist til at understøtte økonomistyringen af en af Finansministeriets institutioner.
Om stillingen Du har nu mulighed for at blive en del af en af statens bedste økonomifunktioner i Finansministeriets Koncernøkonomi. Vi arbejder aktivt på at udvikle en enkel og værdiskabende økonomistyring, der understøtter forretningens behov, og giver ministeriets ledelser det bedst mulige grundlag for at træffe beslutninger.
Det gør vi som ét fælles økonomikontor for hele Finansministeriet, hvor vi er ansvarlige for økonomistyringen i Finansministeriets departement og i koncernens fire styrelser. Vi arbejder med mange facetter af statslig økonomistyring, herunder forskellige indtægtskilder (både bevillings- og brugerfinansiering), it-økonomistyring, investeringsstyring samt indtægtsdækket virksomhed.
Omkring halvdelen af kontorets medarbejdere har som primært ansvarsområde at understøtte den overordnede økonomistyring af Finansministeriets institutioner, mens den øvrige halvdel er ansvarlige for en række tværgående funktioner (fx finanslov og regnskabsaflæggelse).
Vi søger en kollega, der har lyst til at sidde med den overordnede økonomistyring for en eller flere af Finansministeriets institutioner. Du vil i stillingen skulle understøtte og rådgive institutionens ledelse om deres økonomi, og du vil komme helt tæt på centrale strategiske beslutninger vedrørende institutionens drift og udvikling. Heri ligger også opgaver med kerneprodukterne inden for økonomistyringen, herunder finansloven, budgetter og budget opfølgninger.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med eller kendskab til økonomistyring, men det vigtigste er, at du har flair for tal, og interesse for at analysere og rådgive om komplekse problemstillinger.
Koncernøkonomi er organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen, der ligger på Landgreven midt i København og som vil være din primære arbejdsplads. Men du kommer til at have et tæt samarbejde med direktion og chefkreds i den institution, du skal bidrage til økonomistyringen for. Afhængigt af hvilken institution du tilknyttes, vil du også skulle arbejde fysisk hos institutionen 1-2 dage om ugen.
I kontoret lægger vi stor vægt på samarbejde og at løse opgaverne i fællesskab, så ingen står alene med deres opgaver. Du kommer fx til at blive en del af en tværgående gruppe af ca. 10 andre medarbejdere med ansvar for den generelle økonomistyring af Finansministeriets institutioner, som du kan sparre med løbende. Samtidigt får du også hurtigt et selvstændigt ansvar for egne leverancer, som du typisk vil skulle forberede, udarbejde og præsentere for ledelsen.
Endelig tilstræber vi, at alle medarbejdere indgår i tværgående opgaver i kontoret, og får et bredt perspektiv på de forskellige typer af opgaver, som Koncernøkonomi løser for Finansministeriet. Hvilke opgaver det vil være, afhænger af interesser og kompetencer, og aftales løbende.
Om Finansministeriets koncern Fælles for institutionerne i Finansministeriet koncern er, at deres opgaver indebærer tæt samarbejde med og understøttelse af den øvrige del af staten. Opgaverne spænder over koordinering af den økonomiske politik (departementet), understøttelse af enkel og værdiskabende styring i staten (Økonomistyrelsen), varetagelse af statens arbejdsgiverfunktioner (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen), it-drift på tværs af staten (Statens It), samt løn-, bogholderi- og regnskabsopgaver for størstedelen af ministerierne (Statens Administration).
I Finansministeriet lægger vi meget vægt på vores medarbejderes udvikling, og arbejder målrettet med, hvordan vi bedst muligt kan understøtte din udvikling. Konkret lægger alle medarbejdere sammen med deres chef en udviklingsplan der afspejler ønsker til karriere og faglige udvikling. Vi afholder løbende 1:1 samtaler, hvor vi følger op på udvikling og trivsel.
Om dig Vi lægger vægt på, at:
- Du er talstærk og analytisk og har erfaring med at arbejde med data, enten fra din uddannelse eller arbejdsliv.
- Du er struktureret og grundig.
- Du er god til at formidle skriftligt og mundtligt.
- Du har gode samarbejdsevner, og forstår at bringe dem aktivt i spil.
- Du kan planlægge og prioritere dine opgaver selvstændigt og effektivt.
Den rette kandidat, kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring eksempelvis inden for økonomistyring.
Om os Finansministeriets Koncernøkonomi er organisatorisk placeret i Økonomistyrelsen.
Ledelsesgruppen består af én kontorchef og to souschefer. Vi er knap 30 medarbejdere, der spænder bredt i både alder, uddannelsesmæssig baggrund og faglige interesser, og vi er en del af et stærkt fagligt miljø i Finansministeriets koncernfælles funktioner.
Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, der er præget af en uformel tone og et højt fagligt niveau. Vi har et stort og systematisk fokus på kontorets samlede udvikling såvel som den enkeltes faglige udvikling og performance.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte kontorchef Jakob Baadsgaard på
[email protected] eller 2126 1142.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag senest søndag den 30. marts. Vi forventer at holde samtaler løbende og håber at kunne byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.