Finansministeriet søger en engageret medarbejder til kontoret og Organisation og Styring.
Har du lyst til at arbejde tæt på det politiske maskinrum på Slotsholmen og vil du være med til at udvikle et ambitiøst hus, der vil skabe fremtidens topledere? Synes du, det kunne være spændende at arbejde med ledelsesbetjening og organisationsudvikling? Så er stillingen i Kontoret for Organisation og Styring måske noget for dig.
Om stillingen Vi søger en ny kollega, som motiveres af at arbejde i et politisk og fagligt miljø, hvor hverdagen er omskiftelig, og resultaterne har stor betydning for samfundet. I Kontoret for Organisation og Styring arbejder vi både med husets ”indre liv”, understøtter processer i Finansministeriets koncern samt generel koordination af andre tværgående processer på tværs af Slotsholmen.
I stillingen vil du især skulle bidrage til at understøtte de interne organisatoriske processer, udvikling af organisationen og medarbejderne samt betjening af ledelsen. Du får en central rolle i sammen med dine kollegaer at omsætte strategiske initiativer til konkrete handlinger og tiltag, der understøtter Finansministeriets departement som en attraktiv arbejdsplads. Opgaverne er forskelligartede og vil både være udviklings- og driftsorienteret.
Du bliver en del af et udviklingsorienteret kontor med stor kontaktflade i både departementet og koncernen. Vi har højt humør, et godt samarbejde og værdsætter den gode kollegiale sparring. Derfor kan vi også love dig en god introduktion og onboarding til både opgaver og arbejdsgange, når du lander i stillingen.
Om dig For at lykkedes i stillingen skal du have en god organisationsforståelse og blik for at omsætte organisationens behov til konkrete løsninger, indsatser og aktiviteter. Fagligt forventer vi, at du både skriftligt og mundtligt kan formidle det du arbejder med og at du har erfaring med at omsætte viden og strategi til indsatser, der fungerer i det daglige. Samtidig skal du have gode evner til at skabe tillidsfulde relationer på alle niveauer af en organisation.
Vi lægger derfor vægt på, at du:
- har en relevant akademisk baggrund, fx cand.merc.psych, cand.merc.hrm, cand.scient.pol. el.lign.
- har interesse for organisationsudvikling og ledelsesbetjening
- har stærk procesforståelse og et godt blik for interessenthåndtering, hvor du trives i en opsøgende og proaktiv rolle
- har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
- er ambitiøs og målrettet, samt trives med en travl hverdag, hvor du evner at bevare overblikket
- er en holdspiller og værdsætter det gode samarbejde både internt og eksternt
- har drive, gennemslagskraft og tager initiativ
Du kan være nyuddannet eller have nogle få års erfaring fra centraladministrationen eller en større privat virksomhed. Det vigtigste er, at du er optaget af at lære og lære fra dig – både ift. opgaver og organisation.
Om os Kontoret for Organisation og Styring har ansvaret for en række tværgående funktioner i forhold til Finansministeriets opgavevaretagelse, og understøtter flere af ministeriets kerneprocesser og -opgaver, bl.a. organisations- og medarbejderudvikling, ledelsesbetjening, Finansministeriets økonomi samt koordinering af sager fra Finansministeriets styrelser.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten, og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau, og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christiane Andersen på tlf. 21 63 87 74 eller mail
[email protected].
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 23. marts 2025.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.