Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi (DTU Construct) søger en dygtig og engageret finmekaniker/industritekniker til at styrke vores team på prototypeværkstedet.
Værkstedet/laboratorier råder bl.a. over et bredt udsnit af de traditionelle spåntagende maskiner og CNC-maskiner der understøttes af CAD/CAM systemer samt laserskæremaskine. Yderligere råder værkstedet/laboratorier over pladeværksted samt træværksted.
Dine arbejdsopgaver:
Kvalifikationer:
Hvad tilbyder vi dig
På prototypeværkstedet tilbyder vi nogle spændende og varierende arbejdsopgaver. Du vil indgå i et team af engagerede kolleger, hvor trivsel og faglig dygtighed værdsættes.
På DTU har vi en arbejdsmiljøpolitik, hvor vi værner om det gode arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter kvalifikationer og i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for håndværkere og teknikere.
Arbejdstiden er på 37 timer per uge (inklusive frokostpause) samt flextid og fleksible arbejdsforhold. Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 4. december 2024
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Torben Bender Christensen på 4525 6218 eller mobil 2179 3115.
Læs mere om Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi på www.construct.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
forsker i og udvikler teknisk videnskab til gavn for samfundet og den bæredygtige udvikling. Vi praktiserer forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet inden for bygnings design og processer, bygningskonstruktion og sikkerhed, bygnings energi og installationer, faststofmekanik, fluid mekanik, materiale- og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi, konstruktion og produktudvikling og termiske energi systemer.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir