1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. København

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Flex-merituddannelse til fængselsbetjent for tidligere værkmestre

Fuldtid

Permanent

Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2731443
|
Indrykket for 2 dage siden
Er du tidligere værkmester, og vil du videreuddanne dig til fængselsbetjent?
Er du klar på at sætte din værkmestererfaring i spil på en ny måde? Nu har du mulighed for at bygge videre på din faglighed ved at uddanne dig til fængselsbetjent. En ny flex-meritordning gør det nemlig muligt for tidligere ansatte værkmestre at uddanne sig til fængselsbetjent på kortere tid. Nysgerrig? Så læs videre.


Fra 2025 har du mulighed for at gennemføre en individuelt tilpasset merituddannelse til fængselsbetjent, hvis du er uddannet værkmester i kriminalforsorgen. Flex-merituddannelsens længde og omfang tager udgangspunkt i dine opnåede kompetencer. Såfremt der kan gives merit, uanset hvor lang tid det vurderes, at netop din merituddannelse varer, vil du blive genansat på samme løntrin, som du forlod din stilling på.


Vil du være vores nye kollega igen?

Du har allerede en relevant uddannelse og afgørende viden og erfaring fra dit tidligere arbejde med indsatte, men måske du har lyst til at udvide din faglighed og åbne op for andre karriereveje i kriminalforsorgen ved at videreuddanne dig til fængselsbetjent? På flex-merituddannelsen lærer du at balancere mellem sikkerheds- og kontrolopgaven og støtte- og motivationsopgaven – som tilsammen er med til at skabe den nødvendige tryghed.


Desuden skal du:

  • arbejde med opgaver inden for fx sagsbehandling, tilsyn og i samarbejde med ledelsen at lægge op til afgørelser om fx udgang eller prøveløsladelse
  • udstråle autoritet, være ansvarsbevidst og kunne bevare roen og overblikket i udfordrende situationer
  • arbejde med mennesker med forskellige baggrunde og kulturer, der ofte befinder sig i en livskrise
Formelle krav til at blive genansat til flex-merituddannelsen

  • Du skal være uddannet værkmester i kriminalforsorgen
  • Du har været ude af kriminalforsorgen i en kort periode, op til nogle år
  • Du er fysisk og psykisk helbredsmæssigt tjenesteegnet
  • I udgangspunktet være straffri og i stand til at leve op til værdighedskravet jf. tjenestemandslovens §10.
Optagelsesprocessen

Din ansøgning bliver vurderet i to instanser. Egnethed til genansættelse vurderes af rekrutteringsenheden. Vurderingen tager bl.a. udgangspunkt i din motivation, kompetencer og uddannelse, og der vil desuden blive indhentet en udtalelse fra dit seneste ansættelsessted i kriminalforsorgen.

Hvis du bliver vurderet egnet til genansættelse, vil et meritudvalg vurdere hvilke kompetencer og færdigheder du mangler for at du kan fungere i rollen som fængselsbetjent. Derfor får du sammensat et individuelt tilpasset forløb, som beskriver hvilke skolemoduler og praktikforløb, du skal gennemføre. Når du har afsluttet dit uddannelsesforløb vil du blive ansat som fængselsbetjent i en af kriminalforsorgens institutioner.


Løn- og ansættelsesvilkår
Genansættelse som værkmester på flex-merituddannelsen til fængselsbetjent sker i udgangspunktet uden prøveansættelse. Du opretholder samme løngruppe og løntrin, du tidligere havde som værkmester. Flex-meritordningen indebærer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.


Hvis vurderingen er, at du ikke kan gives merit, vil du blive tilbudt ansættelse som fængselsbetjent på prøve med det formål at gennemføre den fulde uddannelse. Ansættelse af fængselsbetjent på prøve sker i løngruppe 1.


Ansættelse sker i henhold til tjenestemandsloven. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark og principperne om Ny Løn.


Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner.


Din fremtidige arbejdsplads er et fængsel eller arresthus under Område Øst eller Område Vest. Det konkrete tjenestested aftales som led i fastlæggelsen af merituddannelsesforløbet.


Du søger stillingen elektronisk. Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.


Ansøgningsfristen for tidligst at starte til på flex-merituddannelsen til januar er 21. oktober 2024.


Yderligere oplysninger
Ved spørgsmål til flex-merituddannelsen og jobbet som fængselsbetjent er du velkommen til at kontakte rekrutteringsenheden på telefon: 72 55 39 65 eller mail [email protected]

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Værkmester
København
Værkmester
Hovedstaden
Fængselsbetjent
København
Fængselsbetjent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

    Uddannelseskonsulent til kriminalforsorgens uddannelsesafdeling i Vestdanmark i Møgelkær v/Horsens

    Fuldtid

    Strandgade 100, 1401 København K, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Artillerivej 5, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 20 dage siden

    Fuldtid

    Vesterbrogade 84, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 37 dage siden

    Deltid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job