Har du lyst til at prøve kræfter som leder for et lille team? Har du bestået livredderprøven eller mod på at tage en uddannelse som livredder hos os? Så søg en af vores ledige stillinger som floor manager i vores vandland hos Center Parcs Nordborg Resort!
Floor manager i Aqua Mundo
Som floor manager kommer du til at indgå i den daglige koordinering og ledelse af et mindre team i vores vandland. Der vil være 2-3 floor managers, hvor I sammen har ansvaret for at driften af vandlandet fungerer. Der er tale om stillinger, hvor ca 20% af din arbejdstid vil gå med ledelses- og administrative opgaver og resten af tiden vil du selv indgå i vagtordningen i vandlandet.
Teamet som du har ansvar for, står for sikkerheden og gode oplevelser i vandlandet. Opgaverne i vandlandet består bl.a. i at sikre at vandlandet er klar til vores mange gæster, dvs. vi tager prøver af vandet, vi hjælper med at der ser pænt og ordentligt ud i vandlandet og assisterer med førstehjælp i nødsituationer.
Vi uddanner vores egne livreddere i livredning og førstehjælp, så hvis du f.eks. er vant til ledelsesopgaven, men ikke uddannet livredder, har du mulighed for at tage din uddannelse hos os. Du vil blive trænet i og skal kunne bestå bassinlivredderprøven og være parat til at holde alle sikre.
Er du vores kommende kollega?
Vi søger 2-3 floor managers på fuldtid. Du vil sammen med dine floor manager kolleger indgå i afdelingens vagtplan, og skal være indstillet på weekend- og aftenarbejde. Vi forestiller os at:
Sådan ansætter vi
Du vil blive ansat i henhold til gældende aftaler på Nordborg Resort. Der vil være tilknyttet pensionsordning til ansættelsen og andre personalegoder.
Stillingerne ønskes besat per den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Når du er klar til at søge, så send os dit CV og din personlige besvarelse af nedenstående 3 spørgsmål til os, via ansøgningsformularen nederst på siden:
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi afvikler løbende samtaler og glæder os derfor til at høre fra dig hurtigst muligt – dog senest den 20. februar 2025
Vi skaber forbindelse mellem mennesker og natur
Nordborg Resort byder på 440 feriehuse, Aqua Mundo – en tropisk Aqua Park, Market Dome – et imponerende bycenter med bl.a. minigolf og bowling, en formidlingsgård med søde dyr og et væld af udendørs aktiviteter. Vi har Universe Science Park som nabo og ikke mindst naturen, hvor spændende attraktioner og ikke mindst leg og læring er i fokus.
Vi prioriterer fællesskabet højt og stræber efter at forbedre os hver dag. Vi inspirerer mennesker til at komme i kontakte med naturen og hinanden. Og så er vi optaget af at levere ekstraordinære oplevelser, som skaber uforglemmelige øjeblikke og minder for livet for vores gæster.
Vi ser mangfoldighed som en styrke for vores organisation og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi er interesseret i at lære vores medarbejdere at kende i virkeligheden og finde ud af, hvad de kan bidrage med hos Nordborg Resort. Du behøver derfor ikke at sende billeder af dig selv, oplyse om din alder eller lignende, så har vi nemlig bedre mulighed for at minimere vores ubevidste bias i rekrutteringsprocessen.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir