1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Nyt job

Københavns Kommune - CSI Centerindgang og Driftsunderstøttelse

Floorwalker til Digital værksted i Jobcenter København – Sprog og Integration (CSI)

Fuldtid

Permanent

Emdrupvej 72, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2729409
|
Indrykket for 1 dage siden

Vi søger en floorwalker til Digital værksted i Jobcenter København – Sprog og Integration (CSI).

Digitalt værksted er en del af jobcentrets centerindgang, der er åbent i centrets åbningstid. Digitalt værksted er åbent for alle borgere, der har en tilknytning til centret.

På CSI arbejder vi primært med borgere omfattet af Integrationsloven, herunder modtagelse af nye flygtninge, fordrevne ukrainere samt familiesammenførte. På centret vil borgerne modtage forskellige jobrettede indsatser, vejledning og rådgivning og gå på sprogskole.

Om jobbet
Som medarbejder i Digitalt værksted er din opgave som floorwalker, at understøtte borgerne i at kunne betjene sig af digitale løsninger. Gennem hjælp til selvhjælp skal du hjælpe borgerne til at benytte sig at de digitale løsninger, der er nødvendige at kunne anvende som borger i København. Dette kan foregå ved en af værkstedets PC’er eller på borgerens telefon. Eksempelvis kan det være at introducere borgeren til, hvordan man kan betjene de digitale løsninger, selv om man ikke er god til dansk eksempelvis via oversættelsesredskaber.

Opgaven kan også være at vise, hvordan man downloader en app på telefonen, og hvordan man kan bruge den, eller måske skal borgeren introduceres til at bruge en PC.

Ovenstående kan suppleres med lettere administrative opgaver.

Vi forventer, at du som floorwalker

  • er rigtig god til at arbejde med de digitale løsninger, man som borger har brug for at kende, og er nysgerrig på nye muligheder
  • er god til at formidle en til en, selv om der kan være sproglige knaster
  • er tålmodig og rolig i din fremtoning
  • kan arbejde med den enkelte borger, selv om der er mange der venter
  • er bestemt og kan håndtere en kø
  • taler ukrainsk/russisk og engelsk
  • behersker dansk i skrift og tale

Vi tilbyder

  • en spændende stilling i en afdeling i udvikling, som en del af en stor organisation med engagerede medarbejdere og chefer 
  • et job med megen borgerkontakt
  • et sundt arbejdsmiljø og en stærk samarbejdskultur 

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om en fast stilling. Stillingen er på 37 timer ugentligt og stillingen forventes besat senest 1. december 2024.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og HK Kommunal for ansættelse af kontorpersonale. Lønnen forhandles efter principperne om Ny Løn.

Der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive anvendt straffeattest og indhentet referencer.

Ansættelsesstedet er Jobcenter København - Sprog og Integration, Emdrupvej 72, Emdrup

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingschef Bente Gade Reumert på 25 67 81 56.

Søg via linket senest søndag den 20. oktober 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 43.

Om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen
I Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen hjælper vi hver dag året rundt københavnere i job og uddannelse eller finder andre veje videre for borgerne.

Vi understøtter virksomhederne med at finde den rette arbejdskraft. Vi inddrager borgerne, stiller konstruktive krav, og vi tror på, at vi sammen kan skabe fremskridt.

Vi er Danmarks største beskæftigelsesforvaltning, og vi er med til at sætte en høj standard på beskæftigelsesområdet ved at arbejde strategisk med udvikling af driften, servicedesign og nye digitale løsninger. Vi har fokus på trivsel og har en kultur med høj faglighed, hvor der er plads til dine input og idéer.

Jobcenter København – Sprog og Integration - vi hjælper nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job og uddannelse.

Læs mere om Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studentermedhjælper
København
Studentermedhjælper
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Datatilsynet

    Studentermedhjælper til Datatilsynets stabsenhed

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Deltid

    Flæsketorvet 68, 1711 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Skal dit studiejob være fyldt med udfordringer og indkøb for millioner? Elsker du at spare penge ved at købe ind til den rigtige pris? Har du talent for udbud og kontrakter, og er du ved at tage din k... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job