Lejre Kommune søger en rengøringsassistent til flyverfunktion / All Round medarbejder. I Lejre Kommune søger vi, hurtigst muligt, en medarbejder til flyverfunktion / fast afløsning til Samordnet Rengøring, til fastansættelse på 37 timer om ugen. Samordnet Rengøring er en kommunal rengøringsenhed med ansvar for daglig rengøring og service af skoler, børneinstitutioner, rådhuse og øvrige bygninger i Lejre Kommune.
Du får en vigtig rolle ! Du vil indgå i et Flyverteam på i alt 3 medarbejdere, som primært tager sig af afløsning ved sygdom og ferie, hvor to dage sjældent er ens. Ud over at have et godt og gennemgående kendskab til erhversrengøring er det et krav, at du har kendskab og erfaring med udførelse af forskellige opgaver, som eksempel:
Hvem er du ? Du bliver en del af Samordnet Rengørings ansigt udadtil. Du skal derfor kunne tilgå mennesker med et åbent og positivt sind, da det daglige arbejde indebærer kontakt med både brugere, kollegaer og ledere. Du skal altid være imødekommende og serviceminded over for alle brugere. At arbejde selvstændigt og problemløsende i de opgaver, du bliver stillet, er en yderst vigtig faktor. Du er smilende, ansvarlig, energisk og har en god gennemslagskraft. Det er ligeledes et krav, at du er tryg ved at fra-/tilkoble alarmer, hvor det kræves. Du kan se dig selv i nedenstående:
Hvem er vi ? Du bliver en del af rengøringsteamet Samordnet Rengøring i Lejre Kommune, hvor vi er 60 rengøringsassistenter, 2 driftsledere og en sekretær. Samordnet Rengøring er en selvstændig integreret del af Lejre Kommunes Ejendomsservice. I Samordnet Rengøring prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, udvikling og tilbyder løbende kurser og efteruddannelse til udvikling af kompetencer inden for rengøringsfaget Vi er glade for og stolte af vores medarbejdere, som sammen med vilje, evner og tillid til hinanden, sikre en høj grad af kvalitet, i det arbejde som udføres.
Løn og ansættelsesvilkår Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst med 3F. Forud for ansættelsen i Samordnet Rengøring skal du aflevere en straffeattest og en børneattest, uden anmærkninger. Ansøgningsfrist snarest muligt, dog senest d. 31. december 2024 kl. 12:00 Send en ansøgning og CV, samt øvrige relevante dokumenter, for at komme i betragtning til stillingen. Vi holder løbende samtaler, når ansøgningerne modtages.
Yderligere information: Vil du vide mere om stillingen som rengøringsassistent i Samordnet Rengøring, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Karen Holst Aaby tlf. 51234475 eller Driftsleder Jeanette Vive tlf. 30504461 Er du klar til at blive en del af vores team og sikre, at vores brugere og borgere får den bedste service hver gang? Så send din ansøgning til os nu! Vi ser frem til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir