Trives du med opgaver inden for rengøring og service, og vil du gerne arbejde med professionel rengøring så søger vi dig som vores nye kollega.
Ansvar og opgaver Rengøringen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftslederen. I FM-enheden på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har vi stort fokus på at arbejde med servicekultur, der underbygger FM’s samlede vision om at gøre os umage i vores arbejde.
Du skal være frisk på at varetage forskellige rengørings- og serviceopgaver på hospitalerne. Vi ser gerne, at du er en god teamplayer, da du kommer til at indgå i et eksisterende rengøringsteam.
Generelt forventer vi, at du: - Er uddannet rengøringstekniker
- Har kendskab til Insta 800 og NIR.
- Er fokuseret på hygiejne og kvalitet
- Forstår, læser, skriver og taler godt dansk, på minimum FVU trin 2 niveau.
- Er stabil
- Er fleksibel
- Er selvstændig og ansvarsfuld
- Er målrettet og arbejdsvillig
- Kan arbejde sammen med kollegaer og give en hånd med i travle perioder
- Kan arbejde med mange mennesker omkring dig
Til gengæld tilbyder vi: - Dygtige engagerede kollegaer
- Det nyeste inden for arbejdsredskaber og metoder
- Udelukkende miljøgodkendte produkter
- Oplæring ved ansættelse
- En arbejdsplads i smukke omgivelser centralt beliggende i København
Løn & ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge primært i tidsrummet kl. 06.00-13.54, samt hver 3 weekend. Vikariaterne udløber den 31.12.2025.
Vi gør opmærksom på, at Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en ikke-ryger arbejdsplads.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Marianne Nøhr Petersen telefon 20486828 på hverdage i tidsrummet 07.00-12.00.
Ansøgningsfrist Send din ansøgning og relevante bilag (via "Søg job") senest den 20.02.2025 kl. 12. Samtalerne afholdes i uge 9. Ansættelses start snarest muligt.
Om os Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldt FM-enheden, består af 500 ansatte fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation, vi er en del af selve behandlingen.