Interesserer du dig for faglig organisering og rettigheder? Er du god til møde mennesker i øjenhøjde, og vil du gerne bruge din erfaring til at gøre en konkret forskel, så skal du læse videre.
FOA øger indsatsen på området for privatansatte. Derfor søger FOA Overenskomst en kollega, der skal arbejde med organisering af medlemmer og tillidsrepræsentanter på området for privatansatte.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Du skal være indstillet på rejseaktivitet til FOAs lokale fagforeninger og virksomheder rundt i landet. I gennemsnit et par dage om måneden.
Om dig:
Du har erfaring med opsøgende arbejde blandt medlemmer, og har det godt med at spille en organiserende rolle, herunder også at inddrage medlemmer i det organiserende arbejde.
Du må meget gerne have erfaring med fagligt arbejde enten som tillidsrepræsentant eller fra en faglig organisation.
Du kan begå dig i samspillet med FOAs fagforeninger, herunder sikre en inddragende arbejdsproces.
Du er udadvendt og har flair for organisering, kan møde målgruppen i øjenhøjde og kan sammenbinde dette med FOAs grundlæggende værdier.
Du er ikke bange for at stille dig op foran fremmede og fremføre FOAs formål og sag.
Du kommunikerer klart på skrift og i tale og kan i samarbejde med kollegaer fra andre afdelinger stå for udarbejdelse af materialer, som er målrettet enkelte virksomheder eller aktiviteter
Du kan arbejde struktureret og projektorienteret målrettet enkelte virksomheder.
Du har en grundforståelse af det private arbejdsmarked, herunder de særlige arbejdsforhold og vilkår, der gør sig gældende for privatansatte.
Du kan begå dig i en fælles indsats i et overenskomstteam, og have et samspil med kollegaer omkring lønsager.
Du skal kunne tænke ud af boksen og finde alternative løsninger, når omstændighederne kræver det.
Om os
Sektion for Privat Område i FOA Overenskomst, består pt. af 11 medarbejdere, som til dagligt varetager en bred vifte af opgaver vedr. FOAs private område. Sektion for Privat Område er en del af FOA Overenskomst, der pt. har 73 medarbejdere.
Hovedopgaverne er overenskomstindgåelse og varetagelse af faglige sager. Sektion for Privat Område er kendetegnet ved at have en tæt dialog med afdelinger og tillidsrepræsentanter, og har ofte fingeren på pulsen i forhold til FOAs private virksomheder og brancher mere generelt, herunder udviklinger på markedet, og politisk interessevaretagelse.
I forbindelse med den øgede indsats på området for privatansatte, ønsker FOA, at forbundet i endnu højere grad samarbejder med afdelingerne om den lokale indsats for privat ansatte. Særligt handler det om at sikre kendskabet til branchen og virksomhederne, opsøge yderligere TR-dækning på virksomhederne samt opsøgende arbejde for overenskomstindgåelse. Målsætningen er, sammen med afdelingerne, at øge organiseringen på FOAs private område.
Medarbejderne i Sektion for Privat Område er kendetegnet ved forskellige kompetencer og baggrunde, og du vil blive en del af et hold, der bringer fagligheder sammen i opgaveløsningen.
Vi tilbyder
En plads i det private team, hvor videndeling, læring, anerkendelse og ikke mindst humor bidrager til arbejdsglæde og høj produktivitet. Der er en høj grad af fleksibilitet og selvstændighed i den daglige arbejdstilrettelæggelse.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til intern overenskomst med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 14 % og fritvalgstillæg på 3,61 % og efter ét års ansættelse 7 ugers ferie.
Ansættelsesstedet er FOA, Staunings Plads 1-3, 1790 København V.
Hvis du ønsker at høre mere om de konkrete opgaver, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jonathan S. Olsen, [email protected], mobil: 31 41 14 93.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. februar 2024 kl. 10.00. Du ansøger via FOA’s digitale rekrutteringssystem.
Grundet OK-forhandlinger, kan ansættelsessamtaler afholdes løbende, men ellers med udgangspunkt i slut uge 8 eller uge 9. Vi vil gerne sige velkommen til vores nye kollega 1. april 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir