1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Aalborg
UDLØBET

Danish Agro a.m.b.a.

Fodertankbilchauffør i Nordjylland

Fuldtid

Permanent

Nordre Havnegade 24, 9400 Nørresundby, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2875660
|
Indrykket for 36 dage siden

Tager du ansvar for dine opgaver? Engagerer dig i dit arbejde og er du serviceminded? Og kunne du tænke dig et job, hvor der er fart på og ingen dage er ens?

Hvad bliver du en del af?

Som chauffør hos Danish Agro bliver du en del af en transportafdeling med 145 biler i egen flåde, som dagligt flytter store mængder foder, olie, gødning og andre varer.  Din primære opgave som tankbilchauffør bliver udkørsel af grise-, kvæg- og fjerkræfoder til kunder i hele landet.

Dagen starter på en af vores fabrikker i Nordjylland,  hvor man læsser foder, og herefter har du leveringer til vores kunder. Det er forskelligt, hvor mange stop der forekommer om dagen, så der kan også forekomme overnatninger i lastbilen.  Køreordningen er to mand en bil. Du møder torsdag, fredag, lørdag, fri søndag, møder igen mandag, tirsdag og onsdag. Herefter har du fri i en uge. Din disponent er din nærmeste samarbejdspartner og en stor del af din hverdag, og det er derfor vigtigt, at du er god til at samarbejde og kan sætte dig ind i sammenhængen mellem de forskellige led i organisationen.

Du bliver vores ’kundeservice på hjul’, og vi forventer derfor, at du kan tage ansvar og levere kvalitet i dit arbejde – samtidig med, at du møder kunder og kollegaer med et smil.

Læs og hør mere om vores transportafdeling her: Magnus Johansen

Stort set hele livet har Magnus Johansen vidst, at han skulle være lastbilchauffør, og da han fik muligheden for at sætte sig bag rattet hos Danish Agro, greb han chancen. Han tænkte, at de ville tage sig godt af ham.

”Jeg er blevet taget utrolig godt imod. Jeg har ikke mødt en eneste, der har været sur eller negativ, hvis man har ringet for at spørge om hjælp. Jeg har altid kunnet få hjælp, og jeg er altid blevet tilbudt hjælp. Det gør, at man ikke føler sig helt alene, og man er ikke helt på bar bund, hvis der skulle være noget, der går galt,” siger Magnus Johansen

Dine primære ansvarsområder

  • Udkørsel af foder/korn og råvarer til kunder
  • Overholdelse af instruktioner og procedurer
  • Overholdelse af leveringstider ved kunder

Din profil

  • Erfaring med at køre lastbil
  • Du har kørekort til lastbil (CE) og gyldigt EU-kvalifikationsbevis
  • Kendskab til landbruget eller branchen er en fordel
  • Du har det godt med fysisk arbejde
  • Du arbejder struktureret
  • Du er positiv og kan lide at møde mennesker
  • Du kan tale og forstå dansk

Vi tilbyder
Hos Danish Agro bygger vores fundament på samarbejde, og vi har en grundlæggende tro på, at vi er stærkere sammen. Vi tilbyder således en arbejdsplads, hvor vi udvikler i fællesskab – på tværs af afdelinger, kompetencer og landegrænser. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi gør os umage med at skabe de bedste rammer for trivsel, udvikling og indflydelse.

Er du interesseret?
Synes du, at stillingen lyder spændende, så send os gerne din ansøgning og CV i dag eller hurtigst muligt ved at klikke på ”Søg stillingen”. Vi forventer at afholde samtaler løbende, og vi stopper søgningen, når den rette kandidat er fundet.

Vi tror på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede – uanset baggrund – at søge stillingen.

Vi håber at høre fra dig!

En international landbrugskoncern
Vi vil skabe værdi! For landbruget. For landmanden. Og for medarbejderne.

I Danish Agro er vi mere end 5.500 kolleger fordelt på 100+ selskaber i 17 lande. Fra marken til skærmen er medarbejderne kernen i vores evne til at skabe værdi og udvikle fremtidens landbrug. De sikrer nemlig, at vi kan spille en afgørende rolle i branchens digitale og grønne omstilling – og at vi hver dag hjælper landmanden med at dyrke fødevarer i verdensklasse. Og vi har også brug for dig!

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Chauffør
Nordjylland
Chauffør
Aalborg
Lastbilchauffør
Nordjylland
Lastbilchauffør
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Danske Fragtmænd A/S

    Chauffør søges til Aalborg

    Fuldtid

    Rørdalsvej 201, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Ebberupvej 1, 9220 Aalborg Øst, Danmark

    Indrykket for 24 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    K. Christensens Vej 2N, 9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Aalborg

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

Søg efter andre job