Da vores fodterapeut går på pension, søger Johnson Instituttet snarest muligt en faglig dygtig og engageret fodterapeut. Der er en fuld kalender bog at overtage.
Arbejdstiden forventes til en start placeret fordelt over 3 dage. Tidsrummet aftales individuelt, og det må forventes at aftalebogen etableres over tid.
Vi ønsker en positiv, tillidsvækkende og udadvendt fodterapeut. Du skal kunne arbejde selvstændigt, og have lyst til at udvikle dig selv og klinikken. Du vil indgå i et stærkt team sammen med alle vores dygtige medarbejdere.
Instituttet består af et stærkt tværfagligt team med 1 fodterapeut, kiropraktor, fysioterapeuter, zoneterapi, sekretærer og diverse instruktører. Instituttet ligger i naturskønne omgivelser lige over for den fynske landsby i Odense S. Klinikken råder desuden over gode træningsfaciliteter i vores gymnastiksal og motionscenter. Her er en personlig atmosfære og en bred vifte af motions- og behandlingstilbud, som vi hele tiden udvikler og tilpasser. Vi prioriterer høj faglighed, humor og en positiv tilgang til at skabe det gode arbejdsklima.
Vi forventer at du
- er faglig stærk og engageret
- er energisk og har drive
- er humoristisk og skaber en god stemning
- er udadvendt & serviceminded
- er Fleksibel
Vi tilbyder en arbejdsplads med en uformel omgangstone. Vi går op i faglig sparring og udvikling og vi sætter en ære i at hjælpe hinanden.
Instituttet har ca. 1.000 faste brugere, hvortil kommer patienterne i fod og fysioterapien. De betjenes af 32 medarbejdere, og udover sundhedsfaglig viden lægges der vægt på et hyggeligt miljø, hvor det sociale samvær trives.
Send din ansøgning til [email protected] Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mette Gade Christensen på tlf.: 40610902 for yderligere information.
Ansøgningsfrist: Snarest muligt, vi holder samtaler løbende
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir