Grænsekontrol Esbjerg
FødevareSyd søger en procestesteknolog eller lignende til veterinær grænsekontrol i Esbjerg
Fuldtid
Permanent
Zodiakvej 1, 6700 Esbjerg, Danmark
ID: 2864456
|
Indrykket for 3 dage siden
Er du god til at arbejde med kontrol af mængder, vægt og batchnumre. Udtagning af prøver til analyse og sensorisk kontrol? Så kan du være den medarbejder og gode kollega vi mangler i Team-grænse, der primært arbejder med kontrol af importeret foder og fødevarer med animalsk indhold.
Ved grænsekontrollen, BCP Esbjerg, søger vi en selvstændig og arbejdsom kollega til arbejdet med kontrol af importerede sendinger af fødevarer og foder med animalsk indhold, hvor det skal sikres, at de opfylder kravene i lovgivningen, inden det kan komme ud på det danske og europæiske marked.
Foder og fødevarer med animalsk indhold, der importeres fra 3.-lande, skal kontrolleres ved en
af EU’s veterinære grænsekontroller. Vi ligger i Esbjerg, hvor vi hovedsagligt kontrollerer varer, der importeres fra Storbritannien. Vi har også afdelinger i hhv. Fredericia Havn og Billund Lufthavn, hvor der ankommer kæledyr og varer fra hele verden.
Om stillingen
Vi tilbyder, at du bliver en del af en faglig styrelse, som hver dag går på arbejde for at understøtte høj sikkerhed i foder og fødevarer. Vi arbejder med importerede sendinger, der ankommer med færge fra Storbritannien, som skal kontrolleres inden de kan tillades indført i EU. Du vil blive mødt af dygtige teamkollegaer, som står klar til at tage imod dig.
Du indgår som en del af Team-grænse, og din primære opgave bliver at oprette sendinger anmeldt til kontrol, at kontrollere sendinger ved ID-kontrol, at udføre fysisk-/sensorisk kontrol, samt foretage prøveudtagning. Du vil blive oplært til de forskellige opgaver ved bl.a. sidemandsoplæring og kurser. Vores hverdag er i udstrakt grad præget af frihed under ansvar. Men når der er sendinger til kontrol, er det vores primære fokus.
Om dig
- Du har en relevant erhvervsfaglig fødevareuddannelse som procesteknolog eller lignende
- Du er samarbejdsorienteret, fleksibel, ansvarsbevidst, mødestabil og selvstændig i opgavevaretagelsen.
- Du er rutineret i brugen af IT – herunder Outlook, Word og Excel og har nemt ved at sætte dig ind i nye systemer.
- Derudover er du bevidst om din rolle som myndighedsperson og har den nødvendige gennemslagskraft.
- Du kan formidle nødvendig information til både chauffører, importører og andre samarbejdspartnere på dansk og engelsk.
- Du bidrager med godt humør og høj faglighed.
- Det er en forudsætning, at du har kørekort til personbil.
Om os
Grænsekontrollen, BCP Esbjerg er en del af FødevareSyd, som består af ca. 170 medarbejdere, og arbejdsmiljøet er præget af stor kollegial opbakning og godt humør. Team-grænse består af 9 medarbejdere. Der er mange krav og meget ansvar til den enkelte medarbejder både fagligt, administrativt og socialt. Vi har en geografisk distance til ledelsen, men kollegerne fra dit team møder ind sammen med dig hver dag. Vores arbejdsliv er meget foranderligt, og vi skal være klar til at ændre planer hurtigt. Som offentlig myndighed har vi en kontrolfunktion, og lægger vægt på ordentlighed og rettidig service til vores kunder og samarbejdspartnere. Vi er organiseret i teams og forventer, at alle deltager aktivt og engagerede i teamsamarbejdet. Det er derfor vigtigt at kunne balancere det selvstændige arbejde sammen med teamarbejdet.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter relevant gældende overenskomst i staten. Der vil være mulighed for tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer ugentligt og med tjenestested i Esbjerg. Der forekommer arbejde i weekender og helligdage, samt hverdage til kl. 18 eller kl 19 i følge en vagtplan, der afhænger af færgens ankomsttid.
Hvornår skal du starte
Der er brug for dig hurtigst muligt i 2025, og senest 1. maj 2025.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte koordinærende dyrlæge Anna-Marie Niemann Christensen på 7227 5611 eller Sektionsleder Lieane T. Jensen på 3067 5947.
Din ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning sammen med CV, kopi af eksamensbevis og eventuelt andet relevante materiale online i vores rekrutteringssystem senest den 17. marts 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 12 i Vejen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge.