1. Alle Job
  2. Kunst, kultur og sport
  3. Brønderslev
UDLØBET

Jerslev-Hellum-Mylund Menighedsråd

Folkelig og engageret organist søges

Deltid

Permanent

Borgergade 33, 9740 Jerslev Sogn, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2674269
|
Indrykket for 86 dage siden

Folkelig og engageret organist søges

I Hellum, Jerslev og Mylund sogne søger vi en dygtig, engageret og folkelig organist 21 timer pr. uge pr. 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Vi søger en organist, der brænder for et rigt og varieret musikliv både ved gudstjenester og i andre kirkelige sammenhænge. Vi forventer, at du kan indgå i et konstruktivt samarbejde med kirkernes øvrige ansatte, som udgør en præst, en kirkesanger, 2 gravere, et varierende antal gravermedhjælpere samt en række frivillige. Vi lægger vægt på at være en rummelig arbejdsplads, hvorfor vi næsten altid har 1 – 2 personer i arbejdsprøvning på kirkegårdene.

Stillingen:

Som vores nye organist skal du spille ved gudstjenester og kirkelige handlinger samt ved plejehjemsgudstjenester. Vi afholder også gudstjenester uden for kirkerummene, så du skal være indstillet på at spille ved både friluftsgudstjeneste og markedsgudstjeneste.

Du skal være korleder for vores børnekor, og vi lægger vægt på, at du har lyst til og flair for at være at være sammen med børn og formidle dem glæden ved musik og sang.

Du skal arrangere koncerter – gerne med et populært tilsnit, og vi ser gerne, at du også afholder koncerter med inddragelse af børnekoret.

Du skal deltage ved konfirmandundervisning ca. 2 gange pr. hold.

Du vil desuden få mulighed for at indgå i flere andre musikalske aktiviteter ved kirkerne i samarbejde med vores kirkesanger.

Lige nu har vi ikke et voksenkor, men har du lyst til og mod på det, ser vi det meget gerne oprettet, og hvis du opretter voksenkor, er vi indstillede på at udvide stillingens timetal.

Vi forventer:

at du har lyst til at være en del af det sociale liv i og omkring kirkerne. Vi vægter godt humør, folkelighed og gode samarbejdsevner højt. For os er din uddannelsesmæssige baggrund ikke afgørende, men det er vigtigt, at du kan levere både den klassiske gudstjenestemusik samt rytmisk musik i mange forskellige afskygninger.

Vi kan tilbyde:

En alsidig stilling som organist med gode muligheder for at du selv kan sætte dit præg på dine opgaver.

De tre kirker og orgler er meget forskellige, så det giver flere forskellige musikalske muligheder.

I Hellum kirke er et Jydsk orgel med 5, stemmer, i Mylund et Frederik Nielsen orgel med 6 stemmer og anhangspedal og i Jerslev Kirke er der et Frobenius orgel med med 13  stemmer.

Der er klaver i alle tre kirker, som meget gerne må anvendes også ved gudstjenester. I Jerslev er et akustisk Yamaha klaver, i de øvrige kirker er el-klaver. Desuden har vi et bredt udvalg af øvrige instrumenter, bl.a. trommer og forskelligt slagtøj, og vi har et godt og mobilt lydanlæg.

Du vil få kontor fælles med kirkesangeren i graverhuset ved Jerslev kirke.

Ansættelse sker ved Jerslev-Hellum-Mylund Sognes Menighedsråd beliggende i Brønderslev provsti.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Ansættelse af en uddannet organist vil være omfattet af Overenskomst mellem Kirkeministeriet, CO10 – Centralorganistionen af 2010 og Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS) for organister.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 313.868,00 kr. – 458.730,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 321.916,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 24.193,00 kr. (nutidskroner). OK tillæg på 1.044,00 kr. (nutidskroner). Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.


Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn/AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 350.294,00 kr. – 426.740,00 kr. årligt (nutidskroner). Der ydes rådighedstillæg i stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 45.070,00 kr. – 70.000,00 kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet.

Årslønnen for ansøgere med eksamen i orgel- og korledelse (tidligere PO-organist) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 338.012,00 årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 355.136,00 årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet Rådighedstillægget udgør årligt 40.772,00 kr (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til sognepræst Ann Sofi Lægsgaard på telefonnummer 9883 1970/mail [email protected] eller til formand for Jerslev-Hellum Mylund Sognes menighedsråd Inge Bech Hansen på tlf. nr. 2331 4853/mail [email protected].

Ansøgningen med relevante bilag sendes til Jerslev-Hellum-Mylund sognes menighedsråd på mail til [email protected].

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 21. august 2024.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 35.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Der vil blive indhentet børneattest forud for evt. ansættelse.

 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Organist
Nordjylland
Organist
Brønderslev
Kunst, kultur og sport
Nordjylland
Kunst, kultur og sport
Brønderslev

Andre job der minder om dette

    Ranum-Malle Kirkekasse v/Ingrid Jensen

    Stilling som organist 19 timer & KK-medarbejder 9 timer i alt 28 timer pr 1. januar 2025

    Fuldtid

    Kirkevej 9, 9681 Ranum, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Ringvejen 7, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Frederikshavnsvej 2, 9300 Sæby, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

    Fuldtid

    Kirkealle 2, 9510 Arden, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job