1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand søger fuldmægtige

Fuldtid

Permanent

Gammeltorv 22, 1457 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2727175
|
Indrykket for 5 dage siden
Et antal faste og midlertidige stillinger som fuldmægtig (juridisk konsulent) er ledige med tiltrædelse fra den 1. januar 2025 Søger du et arbejde med betydning og mening, hvor du kan styrke din juridiske profil og bruge dit fag til at gøre en forskel?

Vi tilbyder et juridisk miljø med faglig tyngde, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med alle områder inden for den offentlige forvaltning og fordybe dig i forvaltningsrettens kerneproblemstillinger. Du kan hver dag sparre med dygtige og engagerede kolleger og ledere.

Vi sætter barren højt og forventer, at du er en særdeles dygtig cand.jur., der evner at gå i dybden med sagerne, er effektiv og kan formidle dine resultater.

Vores juridiske medarbejdere får løbende styrket og udviklet deres faglige kompetencer gennem den daglige sagsbehandling, faglige drøftelser og målrettede udviklingsaktiviteter. Vores rokeringsordning betyder desuden, at du under din ansættelse kan arbejde med forskellige fagområder og opgaver.

Om jobbet Som fuldmægtig hos ombudsmanden behandler du især klagesager og sager rejst på ombudsmandens eget initiativ. Bliver du placeret i et af de tilsynsførende områder, vil det også høre til dit arbejde at tage på tilsynsbesøg og følge op på besøgene.

Du følger sagerne hele vejen og har mulighed for selvstændigt at arbejde med og vurdere relevante juridiske problemstillinger. Samtidig foregår din sagsbehandling i tæt samarbejde med områdeledelsen og andre kolleger.

Din faglige erfaring og profil kan have betydning for, i hvilket område du vil være bedst placeret.

Du kan læse mere om de forskellige juridiske områder på vores hjemmeside.

En midlertidig ansættelse Vi har løbende et antal fuldmægtige ansat i midlertidige stillinger som følge af medarbejderes orlov.

Ansættes du midlertidigt, er det for minimum et år, og der kan eventuelt blive mulighed for forlængelse af perioden.

Også under en midlertidig ansættelse vil du være i et udviklingsforløb, hvor du vil udvikle dine juridiske kompetencer og blive en dygtigere sagsbehandler.

Om dig Du skal have

  • en uddannelse som cand.jur. med stærke teoretiske kundskaber
  • evne til at arbejde på et højt fagligt analytisk niveau og en sikker fornemmelse for de væsentlige juridiske problemstillinger i sagerne
  • relevant sagsbehandlererfaring som cand.jur., f.eks. fra forvaltningsmyndigheder, domstolene eller advokatbranchen
  • særlig interesse for offentlig ret og lyst til at fordybe dig i forvaltningsretten
  • evne til at skabe og bevare overblik samt en fornemmelse for og evne til at handle, når det skal gå stærkt
  • evne og lyst til at indgå i et samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.
Ombudsmanden som arbejdsplads Vi har et godt arbejdsmiljø og prioriterer, at

  • vores arbejde er af højeste faglige kvalitet
  • medarbejdere og ledere løbende udvikler deres kompetencer
  • omgangstonen er god
  • der er mulighed for arbejdsro, når der er brug for det
  • der er dygtige medarbejdere på alle poster, og at alle yder deres bedste
  • relationen mellem medarbejdere og ledelse er baseret på tillid
  • der er plads til at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Vi tilbyder Vi lægger vægt på at være et stærkt læringsmiljø, hvor medarbejderne udvikler sig fagligt og personligt i det daglige arbejde – også ved bl.a. at deltage i eksterne og interne kurser og gerne ved selv at undervise og holde foredrag.

Vi har gode it- og biblioteksfaciliteter og tilbyder hjemmearbejdsplads med op til to ugentlige hjemmearbejdsdage. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig. Vi har flekstid og fleksible forhold i øvrigt.

Løn- og ansættelsesvilkår Lønnen fastsættes efter overenskomsten mellem Djøf og Folketingets Ombudsmand. Basisløn og rådighedstillæg svarer til niveauet for fuldmægtige i staten. Vi har desuden et bestillingstillæg, som – alt efter anciennitet – er mellem 4.000 kr. og 6.700 kr. pr. måned ekskl. pension (1. april 2024-niveau). Endelig kan der afhængigt af dit karriereforløb være mulighed for et mobilitetstillæg på cirka 2.000 kr. pr. måned ekskl. pension (1. april 2024-niveau).

Fuldmægtige ansat hos Folketingets Ombudsmand har titlen juridisk konsulent.

Ansøgning Du sender din ansøgning samt CV, eksamensudskrifter og andre relevante bilag elektronisk via ombudsmanden.dk eller til nedenstående adresse:

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

Ansøgningen skal være modtaget senest den 25. oktober 2024 kl. 12.00.

Hvis du vil vide mere om stillingerne, kan du kontakte områdechef Johannes Martin Fenger eller juridisk konsulent Morten Bech Lorentzen på telefon 33 13 25 12.

Folketingets Ombudsmand opfordrer alle uanset alder, køn, religion, etnisk baggrund mv. til at søge stillingerne.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Juridisk konsulent
København
Juridisk konsulent
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Sundheds- og Ældreministeriet

    Ildsjæl til arbejdet med valg og demokrati i Indenrigs- og Sundhedsministeriet (fuldmægtig)

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

Søg efter andre job