Er du en passioneret leder med hjerte for mennesker, gastronomi og gæsteoplevelser? Vil du stå i spidsen for gastronomien på LEGO®s inspirerende hovedkontor, LEGO Campus? Så har vi en unik mulighed til dig.
Hos Compass Group søger vi en dygtig leder med gastronomisk baggrund, der kan varetage en krævende og inspirerende rolle. Du får det overordnede ansvar for forplejning og events på LEGOCampus, hvor du driver og udvikler gastronomien og gæsteoplevelsen i personalerestauranten, i møde- og konferenceafdelingen samt i Hospitality afdelingen. Du kommer til at varetage en stor gastronomisk lederrolle, hvor fokus skal være på at lede og udvikle et passioneret team på 35 medarbejdere, skabe unikke gæsteoplevelser for op til 1.600 daglige gæster og sikre mad af højeste kvalitet.
Du går forrest og sætter retningen for, hvordan I sammen skaber inspirerende gastronomiske oplevelser, der afspejler LEGO’s legende og innovative kultur. Din succes i rollen afhænger af din evne til at engagere og udvikle dine medarbejdere, levere højkvalitets madkoncepter og sikre den ultimative serviceoplevelse.
Du bliver en central del af ledergruppen, hvor du vil arbejde tæt sammen med Restaurantchefen for LEGO’s gourmetrestaurant, Restaurant 1932 samt dine lederkolleger i LEGO’s øvrige personalerestauranter. Kort sagt bliver du del af et fællesskab præget af samarbejde, læring og en passion for excellent foodservice.
Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder:
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med ledelse af gastronomiske teams og trives i en rolle med ansvar for både mennesker, kvalitet og forretning. Du er uddannet inden for gastronomi, har passion for innovative madkoncepter og har flere års erfaring fra lignende ledende roller med høje krav til koordinering, overblik og service. Så er du en inspirerende leder, der skaber engagement og udvikling blandt medarbejdere, du kan kommunikere på både dansk og engelsk, har forretningsforståelse og kan arbejde struktureret med økonomi og optimering.
Dine nøglekompetencer og kvaliteter:
Compass Group tilbyder
Vi tilbyder dig en unik stilling på LEGO Campus, hvor du får muligheden for at være en del af en international koncern med fokus på faglig udvikling og lederuddannelse. Som leder hos os vil du opleve en spændende og dynamisk hverdag, hvor du både får stor frihed til at skabe innovative gæsteoplevelser og et stærkt backoffice-team til at støtte dig i dit arbejde. Din arbejdstid vil primært være fra mandag til fredag og i tidsrummet 06:00 – 14:00.
Du får en konkurrencedygtig løn samt en attraktiv pensionsordning, sundhedssikring og bonusordning.
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når den rette profil er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt – send din ansøgning via linket i dag!
Vi samarbejder med FUGL LEONHARDT. Alle ansøgninger og CV vil blive behandlet i henhold til gældende GDPR-regler. Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Connie & Suzette på mail: [email protected] eller på telefon 77 33 00 00.
Vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen til Compass Group.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir