1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Ballerup

Forsvarskommandoen

Forbindelsesofficer luft til Forsvarets Vedligeholdelse i Ballerup

Fuldtid

Permanent

Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2827199
|
Indrykket for 3 dage siden
Er du Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes nye Forbindelsesofficer Luft

Søger du forretningsorienterede læringsmuligheder og personlig udvikling i krydspresset mellem kundeforventninger og ressourcestyring? Motiveres du af at facilitere strategisk forretningsudvikling i en organisation med en høj grad af kompleksitet?

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT) søger en forbindelsesofficer til Kapacitetsafdeling Luft i Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI), som har mod på at bidrage til udviklingen af Forsvarets luftmilitære og værnsfælles materielvedligeholdelse.



Om os

FVT forbindelseselement ved FMI i Ballerup består af tre personer, der udgør det direkte bindeled mellem FMI kapacitetsansvarlige inden for henholdsvis Land, Maritim og Luft i Ballerup og FVT hovedkvarter i Brabrand og FVT værksteder rundt om i Danmark. Elementet har fokus på at sikre koordination af FVT opgaver på tværs af FMI tre kapacitetsansvarliges struktur og FVT produktionsområder.

Hos FVT vægter vi kontinuerlig udvikling af alle vores ansatte. Derfor vil vi løbende sikre din kompetenceudvikling, hvor vi i fællesskab planlægger, hvordan du opnår kvalificering og udvikling i jobbet.



Om stillingen

Du bliver Forbindelsesofficer i Kapacitetsafdeling Luft i FMI. Du er ansvarlig for dit selvstændige område med reference og rapportering til chefen for Forretningsafdelingen og i tæt koordination med FVT Vedligeholdelsesafdeling Luft. Du bidrager derfor løbende til rammeplanlægning og ressourcedisponering ved FVT. Som forbindelsesofficer styrker/sikrer/bidrager du til du udviklingen af kunderelationerne og den strategiske forretningsudvikling inden for det luftmilitære og værnsfælles vedligeholdelsesområde. Stillingen indebærer en høj grad af frihed for tilrettelægning af egen opgaveløsning.

Du bliver en del af et team med gode muligheder for sparring, udvikling, professionalisme og masser af humor. Din arbejdsdag vil være præget af en vekselvirkning mellem kundekontakt, dialog med værkstedslederne og sagsbehandlingsopgaver med et strategisk fokus på forretningsudvikling.

Til understøttelse af din udvikling vil du få mulighed for at deltage på flere kurser, som kan kræve rejsedage. Derudover skal du forvente 10-15 rejsedage om året fordelt på enkeltdage. Fleksibilitet er vigtigt i elementet, og der er derfor mulighed for hjemmearbejdsdage.



Om dig

Den ideelle kandidat kan se sig selv i flere af – men næppe alle - nedenstående udsagn.

Du er ambitiøs og motiveres af at arbejde i en kompleks organisation på niveau II og niveau I, hvor der er meget at lære. Du er i høj grad selvkørende, da du langt hen ad vejen selv planlægger og tager ansvar for egen opgaveløsning. Du er god til at skabe relationer, og du leverer dine opgaver inden for deadline.

Du formår at skabe og vedligeholde relationer og netværk, da det er afgørende for din succes i stillingen. Du er god til at opbygge netværk og forstår at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker på vidt forskellige niveauer.

Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, og har en systematisk tilgang til komplekse problemstillinger. Du er i stand til at formidle problemstillinger på en klar og forståelig form både skriftligt og mundtligt.

Du trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet, fornyelse og kvalitet er i centrum.

Du har en relevant teknisk baggrund, gerne på kandidatniveau, og et godt netværk i Flyvevåbnet, særligt inden for vedligeholdelse af helikoptere og inden for det værnsfælles område. Herudover har du et godt kendskab til Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, og kan begå dig på alle niveauer.

Optimalt er du major M331. Er du en erfaren major M322 eller kaptajn M321 optaget på Master i Militære Studier (MMS) kan du evt. ansættes på uddannelsesaftale.

Det er et ubetinget krav, at du har kendskab til Forsvarets organisering, herunder materielvedligeholdelse. Du har kendskab til DeMars/SAP PM, PS og MM samt Workzone og øvrige relevante stabsstøttesystemer.

Du ved, at logistikken sætter begrænsningerne for operationernes gennemførelse, og du vedkender dig detaljens betydning i dit arbejde.

Vi sørger for, at du bliver godt klædt på gennem et skræddersyet introduktionsforløb ud fra din baggrund og kompetencer.



Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Dette brede opslag omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter og majorer/orlogskaptajner i løngruppe 4 og 5. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling, så hvis du er kaptajn/kaptajnløjtnant og er i gang med at gennemføre Master i Militære Studier, kan du ansættes i stillingen som kaptajn/kaptajnløjtnant mod, at der indgås en uddannelsesaftale indtil uddannelseskravet kan honoreres.
Ansættelse og aflønning sker i så fald som kaptajn/kaptajnløjtnant i henhold til reglerne for funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som major/orlogskaptajn kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt.
Der vil afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Der vil yderligere være mulighed for at forhandle et mobilitetsfremmende tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dit faste tjenestested er Ballerup.



KONTAKT OG ANSØGNING

Du er velkommen til at høre mere om stillingen hos oberstløjtnant Søren Godiksen på telefon 6021 1822.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Anders Erik Filtenborg, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 5. februar 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Ansættelse efter aftale.

Du søger via linket i annoncen.
Du anmodes om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.



OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Ballerup
Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
Ballerup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste – Brabrand

    Forbindelsesofficer luft til Forsvarets Vedligeholdelse i Ballerup

    Fuldtid

    Lautrupbjerg 1, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Hold-An Vej 7, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Vil du være en del af et team, hvor der er højt til loftet, let til grin og et godt arbejdsmiljø? Så er det lige præcist dig vi søger. Vi er nytænkende, ambitiøse og kan tilbyde et stærkt fagligt milj... Læs mere
    Ballerup Kommune

    Fuldtid

    Novo Nordisk Park 1, 2760 Måløv, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Borupvang 5E, 2750 Ballerup, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

Søg efter andre job