Brænder du for at arbejde i det sundhedsfremmende og forebyggende felt – med særligt fokus på forebyggende hjemmebesøg og den specialiserede voksentandpleje, så er vi en engageret enhed, der lige står og mangler dig!
Om Sundhedsafdelingen
De forebyggende hjemmebesøg og den specialiserede voksentandpleje er organisatorisk placeret i Sundhedsafdelingen under fagcenter Omsorg og Sundhed, og er bygget op omkring 5 enheder; Sundhedsrådgivningen, Træning og rehabilitering, Service og ejendomsdrift, Sundhedskoordinering & udvikling og Forbyggelsesenheden, som består af forebyggende hjemmebesøg, Kompression- og Inkontinensklinikken, samt specialiseret voksentandpleje. Samlet set arbejdes der med folkesundhed og sundhedstilbud fx Livsstil- og Kronikerforløb, Jobrehabiliteringsindsatser, Genoptræning, Hjerneskadekoordinering, projektledelse og politisk betjening.
Afdelingen består af sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, diætist, bachelor i ernæring og sundhed, servicepersonale og medarbejdere med akademisk uddannelsesbaggrund/efteruddannelse.
Afdelingen har et tæt samarbejde, hvor videndeling, erfaringsudveksling, sparring, fleksibilitet og arbejdsglæde er vigtige værdier, og vi lægger vægt på, at relationen til borgerne er imødekommende, anerkendende og inddragende.
De forebyggende hjemmebesøg
De forebyggende hjemmebesøg varetages i henhold til Serviceloven §79a og Sundhedsstyrelsen anbefalinger herfor og varetages af 3 medarbejdere. De foregår i borgeren eget hjem, og har udgangspunkt i en åben situationsbestemt dialog og vejledning i forhold til borgerens aktuelle sundhedsudfordringer, livssituation, tanker og ønsker for fremtiden, og en helhedsvurdering af borgeren. Samtalen har til formål at give borgeren mulighed for at reflektere over hverdagen, med de glæder og udfordringer den byder på, samt hjælp til at få styrket handlekompetencer og finde egne holdbare løsninger.
Den specialiserede voksentandpleje
Er organiseret via eksterne leverandør og Region Sjælland. Omsorgs- og socialtandpleje varetages af Hjemmetandplejen, og Specieltandplejen varetages af Region Sjælland. Opgaverne omfatter administrativt arbejde med at koordinere, visitere og revisitere til disse 3 tilbud, samt sikre et godt samarbejde med samarbejdspartnerne - i tæt samspil og samarbejde med koordinator for voksentandplejen.
Fordelingen i arbejdsopgaverne mellem forebyggende hjemmebesøg og koordinering af voksentandplejen vil være ca. 80/20%
Du skal i det daglige;
Hvad forventer vi af dig?
Sundhedsprofilen i Odsherred kommune viser en stor andel af borgere med udfordringer i forhold til den mentale sundhed, og det er en af hovedfokusområderne i Odsherred kommune Sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i bevægelse” og den nyligt godkendte Strategi mod Ensomhed. Begge politikker/strategier kan i årene frem sætte retningen for sundhedsarbejdet i kommunen og derfor også sætte sit præg på fokusområder i de forebyggende hjemmebesøg – hvor vi i den kommende tid har fokus på ældres indtagelse af alkohol.
Vi tilbyder
Det faglige niveau i Sundhedsafdelingen er højt, omgangstonen er uformel og arbejdsopgaverne løses ofte i tæt samarbejde med de øvrige kollegaer i huset, ledere og samarbejdspartnere.
Vi er ambitiøse og hverdagen kan indimellem være hektisk. Det er imidlertid vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling, samt faglig og personlig udvikling. Det er også vigtigt for os, at der er plads til gode grin og omgangsformen er åben, glad, imødekommende, humoristisk og positiv.
Praktiske forhold
Stillingen er på 37 timer med mulighed for tilpasning til dine ønsker og du refererer til Leder af Sundhedsafdelingen, Helle Oldrup Jensen.
Enheden har kontor på Sundhedscentret i Nykøbing Sj., men opgaverne varetages i borgerens eget hjem.
Er stillingen lige dig, så send os din ansøgning hurtigst muligt, men senest den 17. september 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 23. september og eventuel 2 samtale efterfølgende.
Løn i henhold til gældende overenskomst mellem KL og gældende overenskomst.
Læs mere om Sundhedsafdelingens tilbud på Odsherred kommune/sundhedscenter Odsherred og Odsherred kommunes Sundhedspolitik ”Sammen om Sundhed – Odsherred i bevægelse” HER
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til undertegnede, også gerne efter kl. 16.00.
Er din interesse blevet vakt – så glæder vi os til at høre fra dig. Så tøv ikke med at ringe til os eller sende din ansøgning afsted!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir