1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Udløber snart

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen

Forhandlere og rådgivere til statens arbejdsgiverorganisation

Fuldtid

Permanent

Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2709577
|
Indrykket for 11 dage siden
Vil du være med til at præge rammerne for fremtidens statslige arbejdspladser og være en del af statens arbejdsgiverorganisation? Motiveres du af at gøre en forskel sammen med andre og har du lyst til at rådgive statens arbejdsgivere og forhandle med de faglige organisationer? Så kan du være den, som vi søger til Kontoret for Jura og Pension i Medarbejder-og Kompetencestyrelsen.

Om stillingerne Kontor for Jura og Pension leverer højtspecialiseret juridisk rådgivning til de statslige arbejdsgivere. Som ansat i Kontor for Jura og Pension får du meningsfulde opgaver af stor samfundsmæssig betydning. Du vil arbejde med en bred vifte af opgaver i tæt samarbejde med dine kolleger, hvor vi i høj grad lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen, sparring og videndeling. Vi løser vores opgaver i tæt samspil med vores kollegaer på tværs af styrelsen.

  • Vi rådgiver de statslige arbejdsgivere om ansættelsesretlige og pensionsretlige spørgsmål. og vejleder tjenestemænd mfl. om deres rettigheder efter tjenestemandspensionsloven.
  • Vi deltager i forhandlinger med de faglige organisationer og deltager som sidedommere i faglig voldgifter.
  • Vi bistår advokater i retssager.
  • Vi udarbejder retningslinjer og vejledninger på det statslige område indenfor ansættelsesret, pensionsret og seniorområdet.
  • Vi laver ministerbetjening, udarbejder svar til Folketinget mv.
  • Vi er ansvarlige for en række love, herunder blandt andet tjenestemandsloven, tjenestemandspensionsloven og ministervederlagsloven, og vi udarbejder lovforslag, bekendtgørelser, cirkulærer mv.
  • Vi deltager i faglige netværk med bl.a. KL og Danske Regioner, afholder kurser og gå-hjem-møder for de statslige arbejdsgivere.
  • Vi deltager i projekter på tværs af styrelsen.
  • Vi vejleder nuværende og forhenværende ministre om deres ret til ministervederlag, ministereftervederlag og ministerpension.
  • Vi varetager formandsskabet i Helbredsnævnet, der afgiver udtalelser om tjenestemandspension i sager om pensionering på grund af helbredsforhold.
  • Vi træffer afgørelser i klagesager om tjenestemandspension, som er truffet af Udbetaling Danmark i 1. instans.
  • Vi er ansvarlige for Kodex VII og God adfærd for offentligt ansatte på det statslige område.
  • Vi koordinerer den EU-retlig regulering på det ansættelsesretlige område på statens område og deltager i en række internationale fora.
  • Vi koordinerer og sagsbehandler aktindsigt på tværs af styrelsen.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk kandidatuddannelse som f.eks. cand.jur. eller cand.merc.(jur.) og har kendskab til eller interesse for pensionsområdet og/eller ansættelsesretten i en offentlig kontekst.

Du skal kunne se dig selv i rollen som juridisk rådgiver for de statslige arbejdsgivere og som vejleder for statsansatte og have lyst til at arbejde med rådgivning og forhandling. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med at arbejde med politiske processer og jura i en politisk kontekst. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære nyt og at arbejde med pension eller ansættelsesret.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har interesse for pension og/eller ansættelsesret
  • har lyst til at specialisere dig inden for områderne
  • har juridisk erfaring inden for centraladministrationen eller inden for det offentlige område
  • generelt har en stærk juridisk faglighed, som du også kan anvende i en politisk kontekst
  • har gode analytiske evner og god dømmekraft.
Derudover lægger vi også vægt på, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og struktureret med blik for det væsentlige
  • er initiativrig og ikke er bleg for at tage teten
  • trives med, at forandringer er en del af hverdagen
  • har et godt humør og masser af gåpåmod, selvom du til tider må prioritere mellem flere vigtige opgaver.
Om os Vi tilbyder en alsidig hverdag med en bred kontaktflade til de statslige arbejdspladser. Vi har et godt, udviklende og uformelt arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, sammenhold og engagement er i top.

Vi har til huse tæt på Kgs. Nytorv, og metroen ved Marmorkirken er lige om hjørnet. Kan du godt lide at træne, så har vi også et træningscenter i bygningen.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Det er vigtigt for os, at du får en god start i styrelsen. De første par uger er der planlagt et onboardingprogram, hvor du får rig mulighed for at lære dine nye kollegaer og huset at kende og komme godt i gang med dine arbejdsopgaver.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

Dit arbejdssted vil være Landgreven 4, 1301 København K.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte kontorchef Kirsten Stensgaard, tlf. 35 27 11 17 eller på e-mail: [email protected].

Du er også velkommen til kontakte teamleder Camilla Lindqvist, tlf. 35 25 11 29 eller e-mail: [email protected] eller chefkonsulent Frank Nielsen, tlf. 35 27 11 27 eller e-mail: [email protected]..

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 23. september 2024

Vi forventer at holde samtaler i uge 39 og 40, og vi håber at kunne byde nye kollegaer velkommen snarest muligt.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forhandler
København
Forhandler
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    AIG

    Key Account Manager / Sr. Underwriter / Underwriter (Accident & Health)

    Fuldtid

    Århusgade 110, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 43 dage siden

    Deltid

    Dannebrogsgade 21, 1660 København V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Nansensgade 19, 1366 København K, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Fuldtid

    Arne Jacobsens Allé 15, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 23 dage siden

    Fuldtid

    Store Kongensgade 62, 1264 København K, Danmark

    Indrykket for 46 dage siden

Søg efter andre job