Vi søger en forløbskoordinator med stor lyst og evne til at organisere og planlægge ambulante patientforløb. Jobbet er til dig, der har klinisk erfaring og er i stand til at jonglere en kompleks opgave, hvor patienter, medarbejderressourcer og drift skal koordineres og planlægges.
I den ambulante børne- og ungdomspsykiatri er vi i fuld gang med at implementere ”ny patientplanlægning” som er en ny måde at planlægge patientforløb, der skal bidrage til at skabe både flere og bedre forløb. Forløbskoordinatoren er helt central i den planlægning, og har til opgave at matche patienter, medarbejdere, tid og samtalerum med henblik på at sikre at vi udnytter vores ressourcer bedst muligt og samtidigt fastholder høj faglig kvalitet.
Som forløbskoordinator vil du i tæt samarbejde med afsnitsledelsen og forløbskoordinatoren fra det andet ungdomspsykiatriske afsnit have til opgave at planlægge hensigtsmæssige patientforløb på baggrund af faglige konferencevurderinger.
Du vil desuden have et tæt samarbejde med både behandlere, fagkoordinatorer og sekretærer.
Der er tale om at planlægge den daglige drift, men du vil også blive drivkraft i den fortsatte udvikling af både funktionen og de strukturer der skal understøtte den planlægningen.
Team 2 for Ungdomspsykiatri
Du vil blive ansat i Team 2 for ungdomspsykiatri (TUP2), der er et alment ambulant afsnit for unge og en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA).
Den ambulante ungdomspsykiatri, består af to afsnit (TUP1 og TUP2), hvoraf TUP2 har ca. 45 medarbejdere med forskellige fagligheder, herunder læger, psykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. Afsnittet har medarbejdere på matrikler i både Skejby og Viborg - langt størstedelen i Skejby. Der er tæt samarbejde mellem medarbejderne på tværs af TUP1 og TUP2.
TUP2 varetager undersøgelse og behandling af unge mellem 14-18 (21) år med blandede psykiatriske lidelser med særligt fokus på ADHD, autisme, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.
Vi har fokus på at give fagligt kvalificerede tilbud til netop de børn og familier, der har brug for og ungdomspsykiatrisk udredning og behandling. Vi arbejder løbende med udvikling af vores tilbud til de unge og deres familier og er ligeledes optagede af at samarbejde med andre aktører på tværs af sektorer.
Dine opgaver:
Vi tilbyder dig:
Kvalifikationer:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for faggruppen.
Læs mere om stillingen i funktionsbekrivelsen.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til ledende overlæge Signe Ventzel 40138532 eller oversygeplejerske Lars Thiele tlf. 23997478.
Du kan læse mere om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling på www.bua.rm.dk.
Ansøgningsfrist: søndag d. 12.01.25
Samtaler afholdes forventeligt onsdag den 17.01.25
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.
I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering, som skal vedligeholdes efter gældende retningslinje.
Alle medarbejdere skal kunne anvende deeskalerende metoder til påkrævede situationer og, afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere også kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold. Dele af vores sikkerhedsmæssige foranstaltninger går på tværs af børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, såsom tværgående alarmhold, og løses derfor i fællesskab med medarbejdere fra voksenpsykiatriske afdelinger.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir