Vi søger en engageret sygeplejerske, der brænder for at sikre en god start på kræftbehandlingsforløb og kan tilrettelægge strukturerede og sammenhængende patientforløb. Du vil være den trygge og tættere kontaktperson for patienter, der både har behov for konkret information og psykisk støtte under behandlingen.
Er du interesseret i at arbejde med sygepleje af høj kvalitet både i administrative og kliniske sammenhænge? Så er stillingen som forløbskoordinerende sygeplejerske den rette mulighed for dig.
Vi ønsker at styrke brobygningen mellem klinisk praksis og koordineringen af nyhenviste patienter samt patienter, der skal modtage højdosis kemoterapi med stamcellestøtte (HDT) eller CAR-T cellebehandling.
I denne rolle vil dit primære ansvar være at planlægge og koordinere patienter til højdosis kemoterapi med stamcellestøtte (HDT). Du vil også dele et sekundært ansvarsområde med en kollega. Denne stilling tilbyder gode muligheder for faglig udvikling og involvering i samarbejdet med sengeafsnittet omkring HDT-behandling.
Stillingen er forankret som en stabsfunktion til afdelingsledelsen og omfatter 32-37 timer ugentligt. 28 timer vil være dedikeret til forløbskoordinering, hvor vi aftaler en fast vagtstruktur, der passer med dine behov og samarbejdet med de øvrige forløbskoordinatorer. De resterende timer bruges i sengeafsnittet, hvilket kan variere i forhold til din arbejdstid og forløbskoordineringsopgaver. Weekendvagt vil forekomme cirka hver 6. uge. Den tætte forbindelse mellem administrativ og klinisk funktion gør, at du vil kunne følge "dine egne patienter" videre i deres behandling på sengeafsnittet.
Vi tilbyder:
Dine primære opgaver som forløbskoordinator:
Vi søger en sygeplejerske med følgende kompetencer:
Som person ser vi gerne, at du:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tina Lanther på 47324802.
Ansøgningsfrist den 22. april 2025. Ansættelsessamtaler finder sted den 30. april 2025
Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir