1. Alle Job
  2. Elev og Trainee
  3. Vejle
UDLØBET

Vejle Kommune

Form din fremtid som kontorelev hos Vejle Kommune

Fuldtid

Tidsbegrænset

Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

SE PÅ KORT
Vejle Kommune
ID: 2609765
|
Indrykket for 192 dage siden

Mangler du en praktikplads efter sommerferien og drømmer om et spændende job i en kommune? Her er muligheden for at starte vejen dertil. Glæd dig til nogle år, hvor du mærker en kæmpe udvikling, og hvor du ikke mindst får lov til at sætte dine kompetencer i spil. Du møder engagerede vejledere, spændende opgaver og ikke mindst vores andenårselever, som glæder sig meget til at møde dig og byde dig velkommen i elevnetværket. I bliver 5 elever, som starter op sammen.
 

Om jobbet


Du bliver ansat i Hovedforløbet på specialet Offentlig Administration. Uddannelsesstart fra den 1. september 2024 og 2 år frem.

Du kommer til at være elev på to praktiksteder – ét år ad gangen – det kan fx være i Regnskab, Løn, Borgerservice, Familiestaben, Sundhed, Teknik & Miljø eller en helt anden afdeling. Her prøver du kræfter med en masse forskellige administrative opgaver.

Måske kommer du til at vejlede borgerne ift. MitID eller bevilge hjælpemidler? Eller være ”talknuser” og controller i forhold til budgetter og betaling af regninger, du indskriver skolebørn eller sørger for introduktionsprogram for dine nye kolleger. Måske du skal lave løn, arrangere kurser eller praktikforløb, opdatere Internet, måske du skal svare på næsten alt i en telefon? Du bliver en værdsat elev, kollega og sagsbehandler.
 

Om os


Vi er landets femtestørste kommune og et erfarent uddannelsessted. Det siger måske ikke dig så meget, men for os ansatte giver det muligheder. Da vi er en stor organisation, tager du en kontoruddannelse, der kan åbne op for mange karriereveje og videreuddannelsesmuligheder. Vi beholder normalt langt de fleste elever efter endt uddannelse. Og læringsvejen derhen?

Måske kan dette hjælpe en smule:

”Det er svært at sige, hvordan en typisk arbejdsdag var for mig, da jeg sjældent havde to dage, der var ens. Den ene dag deltog jeg i møder, var på kursus eller til en faglig konference, den næste dag fik jeg måske opgaver fra konsulenterne i min afdeling, der skulle laves. Der kan på et kontor være mange opkald på telefonen og derved mange afledte administrative opgaver, jeg skulle tage mig af.” Citat: Casper – tidligere kontorelev i Uddannelse & Læring.
 

Vi tilbyder dig


"Der er fokus på, at du som elev lærer på lige netop din måde og i dit tempo – hvilket gør det sjovere at lære noget nyt". Citat: Stine – andenårselev i Sprogcenter Vejle 2024.

Forvent derfor, at vi taler om din læringsstil, og at du får en grundig introduktion, praktikplan og opfølgning af faglige mål. Du bliver tilknyttet en praktikvejleder, som sammen med dig sikrer, at du bliver en ”haj” til dine opgaver og mærker en udvikling. Der er også forskellige kurser, forløb og spændende opgaver på tværs. Vores nuværende elever skal lige om lidt med til EU-valg, de har arrangeret et uddannelsesforløb for EUX-elever og andre opgaver.
Og vi giver tid og rum til, at elevernes kan mødes – du vil blive inviteret til elevfrokoster, fælles uddannelses-/inspirationsdage og kurser.

Ansættelsesvilkår
Du og Vejle Kommune indgår en uddannelsesaftale på Specialet Offentlig Administration med en prøvetid på tre måneder. Skoleophold foregår på Campus Vejle. Du er ansat og aflønnet efter HK-overenskomsten med en arbejdstid på 37 timer. Der er flekstid. Alle praktiksteder er fysisk i Vejle by.
Vi har røgfri arbejdstid.
 

Adgangskrav


Inden du skipper din ansøgning afsted, er det vigtigt, at du er sikker på, at du har opfyldt adgangskravene inden opstart:

EUX, HG eller HG-voksen med de rette niveauer, HG-S og HHX. Hvis du har STX, HF eller HTX, skal der suppleres med et EUD-studentergrundforløb på 5 uger. Er du i tvivl om, hvorvidt du har den rette baggrund, anbefaler vi, at du kontakter en praktikvejleder på din lokale erhvervsskole. HUSK at vedhæfte skolens vurdering til dit CV!
Hvis du er over 25 år, skal du have foretaget en realkompetencevurdering (RKV), som kan indhentes på din lokale erhvervsskole. Har du HG på gammel ordning, behøver du dog ikke en RKV. Her kan du på dit grundforløbsbevis se, at det giver adgang til specialet Offentlig Administration.

Afklaringen af adgangskravene er vigtig, både for dig og for os – så det skal helst fremgå af din ansøgning. Husk at sende CV og eksamensbeviser med.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 31/5 2024.
Vi afholder samtaler i løbet af uge 24/25. Der vil være en case ved samtalen.

Hvorfor er vi et fantastisk sted at være?
Læs mere om elevuddannelsen og elevernes historier på www.vejle.dk/job/job-hos-os/vejle-kommune-som-arbejdsplads/vil-du-vaere-elev/det-administrative-omraade/kontorelever-med-speciale-i-offentlig-administration/
Spørgsmål? Tøv ikke med at kontakte Charlotte Samson på [email protected] eller 21 33 62 95.
Ellers glæder vi os til at læse din ansøgning. Igen, HUSK at vedhæfte CV og eksamensbeviser.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorelev
Syddanmark
Kontorelev
Vejle
Elev og Trainee
Syddanmark
Elev og Trainee
Vejle

Andre job der minder om dette

    Rema 1000 Danmark A/S

    REMA 1000

    Salgsassistentelev

    Fuldtid

    Hjortsvangen 29, 7323 Give, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Vi søger lige nu en salgsassistentelev til vores REMA 1000 butik i Give Er du klar til en elevuddannelse, der gør dig fagligt stærk og styrker dine sociale og faglige kompetencer? Er du frisk på to sp... Læs mere
    Rema 1000 Danmark A/S

    Fuldtid

    Niels Finsensvej 2, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Søndergade 11a, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Har du lysten til at starte på en uddannelse, hvor du hver dag får mulighed for at gøre en stor forskel for andre mennesker? Hvor to dage ikke er ens, og hvor uddannelsen samtidig åbner op for mange k... Læs mere
    Vejle Kommune
    Vejle Kommune

    Fuldtid

    Skolegade 1, 7100 Vejle, Danmark

    Indrykket for 31 dage siden

    Har du lysten til at starte på en uddannelse, hvor du hver dag får mulighed for at gøre en stor forskel for andre mennesker? Hvor to dage ikke er ens, og hvor uddannelsen samtidig åbner op for mange k... Læs mere
    Vejle Kommune
Søg efter andre job