Vil du skabe værdi for både kunder og organisation?
I Udbetaling Danmark administrerer og udbetaler vi ydelser som fx folkepension, boligstøtte, familieydelser og barselsdagpenge. Kort sagt arbejder vi med at få velfærden ud til danskerne.
Vi har en vigtig rolle i samfundet, og vi vil sætte standarden for digitale velfærdsløsninger, der gør det trygt og nemt at være kunde.
Og her kommer du ind i billedet. For lige nu søger vi en forretningskonsulent i Vordingborg.
Dig, der vil arbejde tæt sammen med forskellige interessenter og fagligheder. Dig, der kan kortlægge og spotte muligheder for optimering. Og dig, der kan løfte vores processer og løsninger med fokus på forretningens behov og skabe værdi for både kunder og organisation.
Mere konkret bliver dine opgaver at:
Dine opgaver vil spænde bredt og give dig en varieret arbejdsdag, som du selv er med til at forme og tage ansvar for.
Her kan du se Niklas, der er forretningsspecialist, fortælle om jobbet i Udbetaling Danmark: https://film.atp.dk/niklas-sikrer-at-velfaerdsydelserne
Kan du sætte proces- og driftsoptimering på dagsordenen?
Vi leder efter dig, der kan kombinere solide analytiske evner med en dyb forståelse for optimeringer og effektiviseringer. Du skal være i stand til at arbejde selvstændigt, tage initiativ og tænke kreativt for at udvikle nye muligheder der bla. kan forbedre processer, eksisterende sagsbehandling, kundernes oplevelse m.m.
Måske du har en videregående uddannelse på kandidatniveau. Måske ikke. Det vigtigste er, at din baggrund er relevant, og at du har sans for udvikling og interesse for at finde løsninger og tiltag, som udvikler hverdagen effektivt.
Vi lægger vægt på, at du:
Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Udbetaling Danmark er en del af ATP Koncernen. I ATP løser vi opgaver for næsten alle borgere og virksomheder i Danmark. Årligt er vi i kontakt med knap halvdelen af alle danskere, fordi de fx modtager familieydelser, barselsdagpenge, pension, har en arbejdsskade eller skal have udbetalt feriepenge. Det betyder, at to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.
I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte – og det har vi. Vi har fokus på toppræstationer samtidig med, at der skal være balance mellem job- og privatliv. Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår og garanterer et udviklende og alsidigt job.
Vi ser frem til at byde dig velkommen i flotte kontorfaciliteter - fem minutters gang fra Vordingborg Station og godt placeret ift. indfaldsveje. I huset er vi mere end 275 ansatte, der arbejder med et udvalg af de ordninger, ATP administrerer. Vi går op i godt kollegaskab, og vi insisterer på en venlig arbejdskultur – med nær ledelse, personlig udvikling, sammenhold og sundhed.
Et sundt arbejdsliv kræver en fleksibel arbejdsplads med plads til den enkelte medarbejder – og det har vi. Vi ser fleksibilitet som en gensidig interesse, hvor vi sammen har fokus på trivsel, opgaveløsning og kundernes behov. Hjemmearbejde og anden fleksibilitet kan aftales med din leder.
=dig? Så send os dit CV
Du behøver ikke sende os en lang ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, som du skal sende senest onsdag den 18. september. Når du sender dit CV via vores system, får du mulighed for kort at beskrive din motivation for at søge stillingen.
I ATP arbejder vi for en fair rekrutteringsproces, og derfor beder vi dig om ikke at vedhæfte billede i dit CV eller angive din alder, når du søger.
Vi behandler henvendelser løbende og håber på opstart hurtigst muligt. Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerdirektør Marianne Knudsen på tlf. 20 36 38 70 eller mail [email protected].
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.
#LI-hybrid
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir