Har du erfaring med proces- eller projektledelse og kan drive større, komplekse forretnings- og forandringsprojekter? Kan du understøtte vores forretningsudviklere og har du et godt overblik, er god til at kommunikere og trives med at veksle mellem analytiske og administrative opgaver? Så kunne du måske blive vores nye kollega i kontoret International Dataudveksling.
Skattestyrelsen står over for at skulle implementere to internationale aftaler om udveksling af oplysninger om handel med kryptoaktiver (DAC8 og CARF). I International Dataudveksling har vi ansvaret for at implementere disse aftaler i tæt samarbejde med en række interessenter i såvel Udviklings- og Forenklingsstyrelsen som i Skattestyrelsen. Vi søger derfor en kollega med lyst til at være en del af det team, som skal varetage denne opgave.
Kontorets opgaver
Danmark har i de senere år tiltrådt en række EU- og OECD-aftaler om automatisk udveksling af oplysninger til skattemæssige formål (fx DAC, CRS, FATCA). International Dataudveksling har ansvaret for at udvikle effektive processer og it-løsninger til understøttelse af disse - fra de indledende forhandlinger i fx OECD til it-udvikling og efterfølgende drift. Vores kontors ansvarsområde befinder sig i krydsfeltet mellem processer, digitale løsninger og skattelovgivning.
Din rolle i krypto-teamet
Som vores nye kollega bliver du en del af krypto-teamet og hvor du vil være ankerpunkt i forhold til de koordinations- og analyseopgaver, som følger med, når en ny udvekslingsordning implementeres på tværs af funktioner i en stor styrelse.
Du vil skulle deltage i et forretnings- og it-projekt, som skal udvikle en indberetnings- og udvekslingsløsning. Du skal bl.a. stå for koordinering, planlægning og gennemførelse af opgaver på forretningssiden fx afdækning af gevinster, juridiske krav og forretningsmæssige behov. Din rolle vil spænde over følgende opgaver:
Du kan forvente en hverdag med spændende opgaver i et komplekst område, hvor mange fagligheder og interessenter skal arbejde sammen, og du vil skulle bidrage til at sætte retning for, hvordan vi løser vores opgaver.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:
For at varetage rollen med succes er det vigtigt, at du er god til at skabe relationer og dialog, og at du er fleksibel og åben i din tilgang til dine kolleger og den mangfoldighed, der gør sig gældende i deres opgaver og faglighed.
Vi forestiller os, at du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse og solide erfaringer med projekt- eller procesledelse. Din konkrete uddannelsesmæssige baggrund kan spænde bredt. Det vigtigste for os er, at du kan drive komplekse opgaver, har lyst til at bidrage til arbejdet i teamet, er nysgerrig og har mod på at lære nyt. Har du samtidig erfaring med at arbejde i en politisk organisation er det være en fordel.
Af hensyn til vores udenlandske samarbejdspartnere kan du begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale.
Vi kan tilbyde dig
Du bliver sammen med 17 andre en del af et fagligt udviklende miljø med en uformel og imødekommende omgangstone med mulighed for fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Du vil opleve dygtige og ansvarsbevidste kolleger i et godt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på udvikling og god trivsel.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse i form af eksamensbevis via linket "Søg stillingen" senest den 9. januar 2025.
Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Lotte Maglehøj Hansen på telefon 72 37 23 05.
Vi afholder første samtalerunde i uge 3. Anden samtalerunde vil blive afholdt i uge 4. Der kan indgå personanalyse og logikanalyse i processen.
Forventet tiltrædelse er 1. marts 2025 eller efter aftale.
Der vil forud for ansættelse blive indhentet reference og straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.
Din fysiske arbejdsplads bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Alle 25, 2300 København S. ved Ørestad station.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir