Brænder du for at skabe vækst i en startup-virksomhed, der arbejder for at forbedre hundesundhed? Så er det dig, vi leder efter!
Om stillingen
Som forretningsudvikler og økonomiansvarlig bliver du en central del af virksomheden. Du vil arbejde tæt sammen med ledelsen og tværfaglige teams for at identificere nye muligheder og ansvar for optimeringstiltag, der sikrer vores kommercielle mål.
Du vil også bidrage til forretningsudviklingen gennem projektledelse af digitale og kommercielle projekter.
Dine primære ansvarsområder
- Styre forretningsudvikling og handlingsinitiativer på tværs af organisationen.
- Monitorere performance og følge op på KPI’er.
- Bogføring af bilag, betaling af regninger, samt afstemning af regnskabsposter.
- Håndtere fakturaer, betalinger og opfølgning på udestående.
Vi søger dig, som
- Har en stærk forretningsforståelse og evner at se muligheder.
- Trives med ansvar og har en proaktiv tilgang til udfordringer.
- Kan opbygge og vedligeholde relationer internt og eksternt.
- Gerne har erfaring med teknisk indkøb.
- Har gode IT-kundskaber og kommunikative evner på dansk og engelsk.
- Har godt humør og lyst til at kaste dig ud i nye udfordringer.
Din profil
Du er analytisk, tænker ud af boksen og har et digitalt mindset. Du kan balancere langsigtede kommercielle visioner med kortsigtede leverancer. Med din energiske og vedholdende facon har du en hands-on tilgang og evner at samarbejde effektivt. Du er skarp til at kommunikere og stille de rigtige spørgsmål, så alle er med ombord.
En bachelor i erhvervsøkonomi, økonomi, ledelse eller lignende er ønskeligt.
Hvad vi tilbyder
- En central rolle i at forme virksomhedens fremtid og strategiske retning.
- Et dynamisk og passioneret team dedikeret til at levere de bedste produkter til hundeejere.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling i en innovativ arbejdsplads.
Om Team MÆT
MÆT er en abonnementsbaseret virksomhed, der leverer kvalitetsprodukter til hundeejere. Siden 2020 har vi opbygget et solidt fundament med aktive abonnementskunder og en stærk tilstedeværelse online. Med vækst i e-commerce markedet og potentiale for international ekspansion er vi klar til at tage virksomheden til næste niveau.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøg nu og bliv en del af et engageret team, der skaber værdi for hundeejere og deres firbenede venner.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir