Vi søger en dygtig og engageret forretningsudvikler, der vil stå for kommerciel udvikling af vores projekt med at lave isotopmærkede kemikalier med elektrolyse. I denne rolle vil du være med til at forme fundamentet for vores projekt gennem strategisk forretningsudvikling, administration og opbygning af finansieringsstrategier. Du vil arbejde med at udvikle fundingroadmaps og håndtere økonomi. Derudover vil du spille en vigtig rolle i at opbygge vores eksterne kommunikation og skabe stærke relationer med relevante partnere og interessenter.
Hvis du brænder for at arbejde med innovative ideer og vil være med på rejsen fra idé til virksomhed, er dette en unik mulighed for at tage del i en spændende vækstrejse.
Jobbet
Vi søger, at du skal tage en central rolle i udviklingen af vores projekt. Stillingen refererer til forskere indenfor CO2 elektrolyse og fungerer på tværs af forretningsudvikling, administration og finansiering. Rollen indebærer stor grad af selvstændighed og mulighed for at påvirke retningen for projektets udvikling.
Du bliver en del af et innovativt miljø, hvor dine idéer og indsatser er afgørende for at tage projektet fra idéstadie til et levedygtigt forretningskoncept. Med tiden vil der være muligheder for personlig og faglig udvikling, eksempelvis gennem opbygning af ledererfaring og ekspertise inden for start-up management.
Som specialkonsulent vil dine ansvarsområder omfatte:
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har en relevant baggrund, fx inden for business eller innovation, med en teknisk uddannelsesbaggrund. Erfaring fra start-up-miljøer eller lignende opstartsprojekter er et krav. Du har sandsynligvis praktisk erfaring med at udvikle finansieringsstrategier, patentstrategier, økonomistyring og projektledelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til patenthåndtering og immaterielle rettigheder samt erfaring med ekstern kommunikation og samarbejde med partnere.
Faglige kvalifikationer:
Personlige kompetencer:
Med denne kombination af faglige kvalifikationer og personlige egenskaber kan du være med til at sikre projektets succes og skabe fundamentet for fremtidens virksomhed.
Hvad tilbyder vi dig
På DTU bliver du del af et universitet, hvor viden og uddannelse med et globalt perspektiv er omdrejningspunktet. Ny teknologi, innovation og viljen til at skabe noget, der kan komme os alle til gavn, er hjørnestene på DTU. Vi værdsætter høj faglighed, og ønsker at du løbende udvikler dig i takt med dit ansvar. En naturlig del af dit nye job bliver således høj faglighed, din egen udvikling og ansvarlig handlefrihed.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten. Du ansættes som fuldmægtig, specialkonsulent, chefkonsulent.
Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 01/09-2025 eller snarest derefter og er begrænset til 2 år.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 25. februar 2025.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Technical Director, Jesper Klingsten Nielsen, +45 6062 9990.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU Physics fosters cross-disciplinary research where micro- and nanotechnology intersect with diverse scientific disciplines, including electronics, mechanics, chemistry, optics, fluidics, and biotechnology. The department is a hub for innovative research, combining fundamental and applied science with strong international collaborations.
The Villum P2X Accelerator Project, hosted by DTU Physics, focuses on advancing Power-to-X (P2X) technologies. These technologies are critical for converting renewable electricity into chemical fuels and products, supporting the green transition. The project explores cutting-edge solutions in materials development, process optimization, and device integration to enhance efficiency and scalability in P2X applications.
At DTU Physics, and within the Villum P2X Accelerator Project, we offer a dynamic and rewarding international environment. We strive for academic excellence in a setting characterized by respect, collaboration, and the freedom to explore, tempered by a shared responsibility to contribute to the green energy transformation.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir