Har du lyst til at arbejde med forsikring og skadebehandling i Lolland Kommune? Vil du være en del af Lolland Kommunes indkøbsteam? Så er der mulighed for det nu!
Vi søger en medarbejder, der har lyst til at arbejde i en dynamisk sektor med højt til loftet, højt humør og tilsvarende høje ambitioner, og hvor du i høj grad får mulighed for at præge din hverdag.
Dit fokus er skadebehandling og koordinering af Lolland Kommunes skader i samarbejde med den enkelte skadesanmelder. Skadebehandlingen kan ske i samarbejde med Lolland Kommunes forsikringsmægler, eller direkte med det enkelte forsikringsselskab.
Du kommer til at arbejde i Lolland Kommunes forsikringssystem, og følge op på de enkelte skadesforløb, rådgive om forsikringsbehandling og koordinere indsatsen internt mellem Lolland Kommunes forskellige sektorer og afdelinger.
Jobbet kræver gode samarbejdsevner samt en stor lyst til at arbejde systematisk med forsikringsområdet, både internt i indkøbsteamet, i Lolland Kommune og overfor eksterne samarbejdspartnere.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra første dag. Bare du har en god forsikringsmæssig basisviden og stor lyst til at arbejde i en til tider kompleks verden fyldt med udfordringer. Du skal også kunne trives i en rolle med dig selv som omdrejningspunkt, og hvor organisationen ofte forventer en kort sagsbehandlingstid.
Din nye arbejdsplads er Lolland Kommunes sektor for Økonomi, Kultur og Fritid. Vi er sektorens indkøbsteam og består pt af 5 medarbejdere, der beskæftiger sig med strategisk indkøb og flådestyring.
Vi har til huse på rådhuset i Maribo.
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Vi tilbyder hjemmearbejdsdage og en stor mulighed for indflydelse og udvikling i det daglige arbejde.
For den rette person er der mulighed for efteruddannelse inden for forsikringsområdet.
Ansøgningsfristen er søndag den 18. august 2024.
Samtaler forventes afholdt i uge 34 eller 35.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Indkøbschef Søren Groth Therkelsen på tlf. 54 67 68 65.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir