1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Slagelse
UDLØBET

Professionshøjskolen Absalon, Campus Slagelse

Forsker og underviser til socialrådgiveruddannelsen

Fuldtid

Permanent

Søndre Stationsvej 30, 4200 Slagelse, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2669980
|
Indrykket for 93 dage siden
Vi søger en forsker og underviser, som har en forskningsprofil inden for socialt arbejde og området psykiatri, handicap og psykisk mistrivsel på det sociale område. Opgaverne forventes at være ligeligt fordelt mellem forskning og undervisning.

Professionshøjskolen Absalon arbejder målrettet for at bidrage aktivt til udviklingen af praksis gennem forsknings- og udviklingsopgaver i regionen. I Center for Socialt Arbejde bliver centerets praksisnære forskning udviklet og anvendt i tæt samspil med socialrådgiverprofessionen og andre aftagere inden for socialt arbejde, herunder i regionen - både på vores socialrådgiveruddannelse og på vores efter- og videreuddannelse.

I det samspil er vi optaget af at bidrage til udvikling og kvalitet i praksis. Forskningsmiljøet 'Psykiatri, handicap og psykisk mistrivsel på det sociale område' adresserer socialt arbejde med mennesker, der har psykiatriske, psykiske og psykosociale vanskeligheder. Ambitionen i forskningsmiljøet er rettet mod at løse aktuelle samfunds- og praksisudfordringer nationalt og regionalt på psykiatri- og handicapområdet med børn, unge og voksne inden for det sociale område.

I vores forskningsprojekter arbejder vi tværfagligt med afsæt i forskellige aktørers mangfoldige erfaringer, oplevelser og behov med henblik på at skabe, formidle og omsætte viden til professions-, uddannelses- og forskningsfeltet. Du kan læse mere på linket her. https://phabsalon.dk/forskning/forskningsmiljoeer/psykiatri-handicap-og-psykisk-mistrivsel-paa-det-sociale-omraade.

Udover at bidrage med forskning skal du også undervise på vores grunduddannelse. Undervisningsopgaverne kan være placeret på både Campus Slagelse, Nykøbing F. og Roskilde.

Din profil
Du er uddannet socialrådgiver eller har en anden samfundsvidenskabelig baggrund med indgående kendskab til socialt arbejde, derudover har du en Ph.d. og en kandidatgrad. Du skal kunne se dig selv i følgende:

Du har erfaring med at søge og hjemtage ekstern finansiering og har blik for relevante fonde og puljer på det sociale område. Derudover har du erfaring med ledelse af forskningsprojekter i alle dets faser og samarbejde med andre forskere, professions- og praksis-felter og kan understøtte andre i at gøre det samme.

Stor erfaring med videnskabelig publicering i tidsskrifter inden for socialt arbejde ift. borgere med funktionsnedsættelser og/ eller indsatser for denne målgruppe. Du kan publicere i nationale og internationale tidsskrifter, og du har erfaring med formidling til praksis.

Du har forskningserfaring med indsigt i den socialfaglige praksis med hovedvægt inden for centerets forskningsfokus. Du har et overblik over forskningsfeltet nationalt og internationalt, og du indtager en opsøgende tilgang til nye udviklings- og samarbejdsmuligheder.

Du er optaget af at bidrage til videngrundlaget på socialrådgiveruddannelsen og i efter- og videreuddannelsen. Derudover kan skabe samspil mellem forskning, undervisning og praksis på en videregående ud-dannelse inden for socialt arbejde.

Du er kendetegnet ved at være fleksibel, omstillingsparat og lærenem. Derfor har du lyst til at indgå i teams på tværs af lokationer og semestre og du er hurtig til at afkode Absalons digitale systemer fx itslearning. Derudover har du lyst til at være tæt på de studerende og være en del af et lille forskningsmiljø, hvor vi vægter høj faglighed, kvalitet, samarbejde og et positivt og godt arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver
Som forsker og underviser i Center for Socialt Arbejde skal du løse disse arbejdsopgaver:

Som forsker bliver du en del af kernebemandingen, der består af medarbejdere, der har over 50 % af deres arbejdstid allokeret til forsknings- og udviklingsopgaver. Dette indebæ-rer, at du skal bidrage til ansøgningsarbejde og fundraising inden for miljøet satsning.

Som projektleder skal du kunne lede og gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter. Du skal understøtte egen og bemandingens publicering. Du skal således planlægge, udvikle, gennemføre og afrapportere forskningsindsatser sammen med kolleger med forskellige forskningsmæssige erfaringer. Derudover skal du samarbejde med regionale, kommunale og private aktører fra civilsamfund, samt med nationale og internationale forskningsmiljøer.

Som underviser på socialrådgiveruddannelsen skal du forberede, undervise og evt. eksaminere vores studerende inden for mange forskellige faglige tematikker og områder, som fremgår af vores studieordning. Du skal evt. også følge vores praktikanter og vejlede bachelorstuderende.

Dine kolleger
Du bliver en del af Center for Socialt Arbejde, som er fordelt pa? tre af Absalons campusser med 35 fagligt dygtige og engagerede kolleger. Hver eneste dag arbejder vi med at ud-danne fremtidens socialrådgivere i hele Region Sjælland og for at gøre nuværende social-rådgivere dygtigere.

Du indgår i et mindre undervisningsmiljø, hvor vi kender hinanden og de studerende godt. Vi lægger også vægt på det store arbejdsfællesskab både lokalt og på tværs af centret.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • Stillingen er på fuld tid, og vi vil gerne have, at du begynder senest den 1. oktober 2024.
  • Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder, Christina Nielsen på [email protected] eller docent og forskningsfaglig leder, Cecilie K. Moesby-Jensen på [email protected]
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest d. 15. august 2023. https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor

På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Du har mulighed for at søge merit på baggrund af tidligere erhvervede kompetencer og kvalifikationer. Dette vil blive drøftet i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Hvis du er lektorbedømt eller har fået merit efter 2003-stillingsstrukturen (CVU-stillingsstrukturen), skal du sammen med din ansøgning vedlægge en anmodning om lektorbedømmelse i henhold til kap. 5 i Bekendtgørelse om lektorkvalificering mv. Du kan læse mere her. Anmodningen skal være på maksimalt 8 sider sammen med en redegørelse for dine kompetencer med henvisning til kriterium b i bekendtgørelsens bilag 1, der vedrører kompetence til at arbejde med forskning og udvikling. I forbindelse med eventuel ansættelse igangsættes en bedømmelsesproces. https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 13 uddannelser uddanner samfundets professionelle til både erhvervslivet og den offentlige sektor. Vi er fordelt på i alt syv campus.

Vores ambition er at bidrage til øget velfærd og vækst i Region Sjælland gennem fremragende uddannelser og rollen som regional udviklingspartner. Vores studerende og samarbejdspartnere er det ubestridte centrum for vores arbejde, lige som vi lægger vægt på at være en rigtig god, fællesskabsbaseret og udviklende arbejdsplads.

Vi er 800 medarbejdere, vi har 9.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Socialrådgiver
Slagelse
Socialrådgiver
Sjælland
Undervisning og pædagogik
Slagelse
Undervisning og pædagogik
Sjælland

Andre job der minder om dette

    CHP MYN - Myndighed og Indgangen

    Medarbejder til Indgangen, Enhed for Myndighed og Indgangen

    Fuldtid

    Torvegade 15, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Gørtlergade 4, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Fuldtid

    Torvegade 15, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Torvegade 24, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Torvegade 24, 4200 Slagelse, Danmark

    Indrykket for 32 dage siden

Søg efter andre job