1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. København

Københavns Professionshøjskole

Forskerstuderende til forskning i arbejdsinklusion fra et socialfagligt perspektiv

Fuldtid

Permanent

Humletorvet 3, 1799 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2737291
|
Indrykket for 8 dage siden

Hos Institut for Socialrådgiveruddannelse på Københavns Professionshøjskole søger vi en forskerstuderende med interesse for anvendt forskning i socialt arbejde rettet mod arbejdsinklusion og beskæftigelsesindsatser. Er du vores nye kollega? 

I forskningsmiljøet hos Institut for Socialrådgiveruddannelse arbejder vi med at skabe praksisnær og professionsrettet viden om socialfaglig praksis, og vi søger en dygtig og ambitiøs forskerstuderende til at indgå i fagmiljøet. 

Om jobbet 
Du vil som forskerstuderende arbejde på et individuelt og selvstændigt forskningsprojekt, der munder ud i en ph.d.-afhandling og forsvar af din afhandling. Ph.d.-uddannelsen kvalificerer dig til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. 

Vi søger en forskerstuderende med interesse for følgende temaer: 

  • Arbejdsinklusion af mennesker med udviklingshandicap og kognitive funktionsnedsættelser
  • Handicapinkluderende organisationskulturer
  • Arbejdsinklusion i detailbranchen

Du vil som forskerstuderende bruge din arbejdstid på ph.d.-uddannelsen og varetage opgaver, der relaterer sig til ph.d.-uddannelsen. Du indgår i et aktivt fagligt miljø, og du vil deltage i instituttets opgaver, herunder undervisning og andre faglige opgaver. Desuden er en del af forskeruddannelsen, at du skal gennemføre et ophold ved en anden forskningsinstitution.

Du refererer til forskningsleder Charlotte Bredahl Jacobsen. Desuden vil du blive indskrevet ved et relevant universitet, der knytter sig til dit projekt.

Om dig 
Du har en fagligt stærk beskrivelse af et finansieret ph.d.-projekt, som ligger inden for de ovennævnte temaer. Ansættelse som forskerstuderende forudsætter, at du samtidig indskrives på en ph.d.-uddannelse ved et universitet eller en kunstnerisk uddannelsesinstitution, som er omfattet af ph.d.-bekendtgørelsen. Det er et krav, at du er tildelt en fuldt finansieret ph.d. ved ansøgningstidspunktet. 

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en kandidatuddannelse i socialt arbejde
  • har en stor lyst til og trives i at arbejde selvstændigt med dine projekter med øje for at imødekomme dine deadlines 
  • er analytisk og metodisk stærk i dit arbejde
  • har stærke kommunikative evner, særligt på skrift.

Om os
Vi tilbyder et velfungerende og åbent fagligt miljø med gode muligheder for sparring og vejledning. Vi er et forskningsmiljø, der pt. består af 5 docenter og en lang række lektorer og adjunkter, som både underviser og forsker. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som forskerstuderende på Københavns Professionshøjskole (KP) med start den 1. marts 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Vilkårene for din ansættelse vil afhænge af, om du allerede er ansat som adjunkt eller lektor på KP, eller om du søger stillingen som ekstern kandidat. Hvis du ikke allerede er ansat som adjunkt eller lektor på KP, vil du efter dit ph.d.-studie overgå til ansættelse som adjunkt på KP.

Du ansættes efter bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799, København. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningsleder Charlotte Bredahl Jacobsen på tlf.: +45 23733313​​.

Interesseret?
Send din ansøgning, CV og eksamensbeviser via ansøgerknappen senest den 31-10-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 45.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Videnskabelig assistent
København
Videnskabelig assistent
Hovedstaden
Undervisning og pædagogik
København
Undervisning og pædagogik
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Aarhus Universitet

    En videnskabelige assistent på fuld tid i tre år søges til Afdeling for Uddannelsesvidenskab på Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Campus Emdrup

    Fuldtid

    Tuborgvej 164, 2400 København NV, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Deltid

    Artillerivej 57, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Vi søger en deltids skolesekretær til Skolen på Islands Brygge med tiltrædelse senest den 1. december 2024. Stillingen er med en arbejdstid på gennemsnitligt 20 ugentlige timer, der som udgangspunkt v... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Weidekampsgade 6, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Udløber snart

    Fuldtid

    Kampmannsgade 1, 1604 København V, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job