1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. Roskilde

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Forskningsansvarlig overlæge til Afdeling M for patienter med dobbeltdiagnose på Psykiatrisk Center Sct. Hans

Fuldtid

Permanent

Boserupvej 2, 4000 Roskilde, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792402
|
Indrykket for 5 dage siden

I Afdeling M på Psykiatrisk Center Sct. Hans søger vi en engageret og visionær forskningsansvarlig overlæge med interesse for forskning i dobbeltdiagnose, implementering og digitalisering.



Om stillingen Som forskningsansvarlig overlæge vil du, i samarbejde med cheflægen for afdeling M, stå for udviklingen af en forskningsenhed med fokus på at forbedre funktionsevne, livskvalitet og levealder for patienter med dobbeltdiagnose.

Afdeling M er et højt specialiseret tilbud med integreret dobbeltdiagnosebehandling i et kognitivt adfærdsterapeutisk miljøterapeutisk miljø, hvor de nyeste behandlingstilbud oftest afprøves, før de implementeres bredere.

Afdeling M består af et regionsdækkende specialambulatorium på Østerbro og tre åbne sengeafsnit med 76 senge i Roskilde.

Dine primære opgaver vil inkludere at:

  • udvikle og igangsætte forskningsprojekter i afdeling M i tæt samarbejde med afdelingens faste personale, patienter og centerets ledelse.
  • søge midler og udvikle eksisterende partnerskaber med ledende internationale centre inden for klinik og forskning.
  • arbejde videre med eksisterende data og projekter samt have muligheden for at afsætte tid til eventuelle samarbejder, du allerede har ved ansættelsestidspunktet.
  • vejlede uddannelseslæger i forskningstræningsopgaven.


Stillingen indebærer desuden et tæt samarbejde med Institut for Biologisk Psykiatri, som er en del af centret. Det vil være naturligt at udvikle projekter sammen med instituttet, som også kan tilbyde sparring, infrastruktur og adgang til sit globale netværk.

Samarbejde med det på centret beliggende Kompetencecenter for Retspsykiatri samt region hovedstadens psykiatri klinisk akademisk gruppe for dobbeltdiagnose vil ligeledes være naturligt.



Arbejdsfordeling Stillingen er hovedsageligt forskningsorienteret, men en tilknytning til klinikken og afdelingens patientforløb forventes i et omfang svarende til 10%. Denne tilknytning vil primært være til afsnit M21, hvor fordelingen løbende aftales med cheflæge og overlæge for M21.

Den kliniske del af arbejdet kan være et miks af supervision af yngre kolleger og varetagelse af patientforløb i ferieperioder. Der er mulighed for at fokusere 100% på forskningsdelen i etableringsfasen.



Kvalifikationer Vi forventer, at du har autorisation som speciallæge i psykiatri, og at du har lyst til at opbygge og lede forskningsenheden.

Personlige egenskaber som initiativ, vedholdenhed og samarbejdsevner vil blive vægtet højt.

Derudover forventes det, at du har en formaliseret forskningsuddannelse (ph.d.), og klinisk forskningserfaring vægtes højt.

Erfaring med dobbeltdiagnosebehandling og kognitiv adfærdsterapi er en fordel.



Afdeling M tilbyder dig
  • En dynamisk og spændende arbejdsplads med medarbejdere, der har et højt fagligt niveau, et godt arbejdsmiljø og en omgangsform præget af humor, faglighed, engagement og ansvarlighed.
  • Et lægefagligt miljø, hvor der er tid til faglig fordybelse og diskussion i de 3 måneder lange patientforløb, hvor vi er gode til at bruge den enkeltes særlige kompetencer.
  • Gode muligheder, både tidsmæssigt og økonomisk, for efteruddannelse og supervision/vejledning.
  • Mulighed for attraktiv tjenestebolig.


Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. marts 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Du bliver en del af Afdeling M's overlægegruppe med kontor i Roskilde. Der er mulighed for hjemmearbejde, når opgaverne ikke kræver fysisk tilstedeværelse i Roskilde eller på Østerbro.



Har vi vakt din interesse? Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål er du velkommen til at kontakte cheflæge Jakob Krarup på 20358648 eller via mail på [email protected]. Du kan også læse mere om Afdeling M på vores hjemmeside.

Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket her på siden.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 5. januar 2025

Jobsamtaler: Forventes gennemført tirsdag d. 7. januar om eftermiddagen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Overlæge
Sjælland
Overlæge
Roskilde
Ledelse
Sjælland
Ledelse
Roskilde

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job