1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
Nyt job

Rigshospitalet

Forskningsjura søger jurister med interesse for innovation og databeskyttelsesret

Fuldtid

Permanent

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858114
|
Indrykket i dag
Er du cand. Jur. eller cand merc. jur? Vil du være med til at sikre, at sundhedsvidenskabelig forskning kommer samfundet til gavn? Har du interesse for databeskyttelsesret? Så er du måske vores nye kollega i Forskningsjura i Juridisk Enhed på Rigshospitalet

Om Forskningsjura

Forskningsjura er en del af en Juridisk Enhed, der består af to teams, Sundhedsjura og Forskningsjura. Vi er 25 jurister i enheden.

Forskningsjura servicerer forskere på hospitaler i hele Region Hovedstaden og rådgiver nogle af Danmarks og verdens førende forskere på sundhedsområdet.

Som vores nye kollega vil du komme til at følge regionens forskningsprojekter fra idé til udførelse og bistå forskerne med de juridiske spørgsmål og udfordringer, der opstår undervejs.

Du kommer til at bidrage til at styrke samspillet med medico- og lægemiddelsindustrien og sikre, at nyskabelser og innovation kommer patienterne til gavn, både nationalt internationalt.

Rådgivningen omfatter mange forskellige juridiske spørgsmål og processer i relation til forskningsprojekter, herunder særligt adgang til sundhedsdata og databeskyttelse, forhandling af forskningskontrakter med industrien og forskningsinstitutioner samt IP-rettigheder og aftaleret.

Vi er et ungt og ambitiøst team med et godt sammenhold. Sparring og vidensdeling er essentielt, og du kan se frem til en stejl læringskurve, når du bistår de fremmeste forskere i at kortlægge og løse de juridiske udfordringer, de kan møde i deres forskningsprojekter. Vi har en pragmatisk tilgang, når vi omsætter teori til praksis og udformer og forhandler kontrakter, så forskningen fremmes og kommer ud at leve til gavn for hele samfundet.

Dine arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil bestå i at rådgive og indgå aftaler på vegne af regionens forskere. Mere konkret vil dine opgaver blandt andet indebære:

  • Kortlægning af de databeskyttelsesretlige problemstillinger i forskningsprojekter og udformning af dataretlige aftaler med regionens samarbejdspartnere
  • Udformning og forhandling af forskningskontrakter om kliniske studier, herunder lægemiddelforsøg, forsøg med afprøvning af medicinsk udstyr og internationale forskningssamarbejder
  • Rådgivning om IP-rettigheder
  • Undervisning af læger og forskningspersonale på regionens hospitaler inden for databeskyttelse (GDPR), sundhedsret, kontrakter mv.
Hvad forventer vi af dig?

Vi forestiller os, at vores nye kollega opfylder følgende:

  • Er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.
  • Har interesse for sundhedsvidenskabelig forskning og life science-industrien
  • Har viden om og interesse for aftaleret og IP-rettigheder
  • Har interesse for eller erfaring med indgåelse af dataretlige aftaler
Det er ikke afgørende for os, at du opfylder alle kriterier. Det afgørende er, at du har interesse for arbejdsområderne og har mod på at kaste dig ud i opgaverne og tilegne dig viden.

Du kan se frem til at blive en del af en velfungerende enhed, hvor vi vil hinanden og har det sjovt sammen. Vi prioriterer vores mange sociale aktiviteter højt. Vi har blandt andet månedlig fællesspisning, fredagsbar samt både faglige og festlige arrangementer.

Arbejdssted og arbejdstid

Forskningsjura er en regional enhed, som holder til på Rigshospitalet, Blegdamsvej 60B, 2100 København Ø. Arbejdstiden er 37 timer om ugen.

Ansøgning

Du søger stillingen ved at uploade ansøgning, CV, eksamensbevis i vores elektroniske rekrutteringssystem, der kan tilgås via linket her på siden.

Ansøgningsfrist: 17. marts 2025

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 12

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til juridisk chef Berit Schwartz, tlf. 23 35 53 80.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Jurist
København
Jurist
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Kulturministeriet, Departementet

    Juridisk souschef til Kontor for Jura og Ophavsret

    Fuldtid

    Nybrogade 2, 1203 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 16, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job