Institut for Kommunikation og Kultur (IKK) på Aarhus Universitet ønsker at styrke støtten til forskningsområdet, og vi søger derfor en forskningskonsulent, der kan tilbyde kvalificeret sparring til instituttets ledelse og til forskerne om deres forskningsprojekter, -ideer, -ansøgninger, -vilkår og gennemførsel. Som forskningskonsulent vil du arbejde tæt sammen med instituttets øvrige konsulenter (særligt instituttets anden forskningskonsulent), og arbejde opsøgende og selvstændigt med en bred vifte af både strategiske og praktiske forskningsunderstøttende opgaver i relation til institutlederen, viceinstitutlederne for hhv. forskning og eksterne samarbejdsrelationer samt instituttets forskere.
Stillingen som forskningskonsulent er en fast fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. april 2025 eller snarest herefter.
Institut for Kommunikation og Kultur støtter skabelsen af en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset personlig baggrund.
Om institutledelsen og ledelsessekretariatet på IKKInstitutledelsen består af institutleder, tre viceinstitutledere, sekretariatsleder og instituttets ni afdelingsledere. Ledelsessekretariatet består ud over den opslåede stilling af tre konsulenter og to institutsekretærer, og personaleledelsen varetages af instituttets sekretariatsleder. Ledelsessekretariatet yder daglig professionel ledelsesbetjening af institutleder, viceinstitutledere og studieleder og står for instituttets tværgående administrative indsatser.
Ledelsessekretariatet samarbejder desuden med instituttets fire lokale sekretariater, de to andre institutter på Faculty of Arts, administrationscenter Arts, dekansekretariatet, administrative enheder på AU-niveau samt eksterne samarbejdspartnere.
ArbejdsopgaverDe væsentligste opgaver for den kommende forskningskonsulent er at:
- styre interne processer for store ansøgningsrunder til både nationale og internationale opslag af eksterne forskningsmidler
- tilbyde kvalificeret sparring i forbindelse med større forskningsansøgninger til forskellige fonde
- identificere ansøgningspotentialer i afdelinger og forskningsprogrammer (i tæt samarbejde med afdelingsledere og forskningsprogramledere) med det formål at understøtte nye potentielle ansøgere i deres projektudvikling
- medudvikle forskningsstrategiske indsatser i forhold til skiftende prioriterede grupper af ansatte og virkemidler
- planlægge og udføre reviewprocesser i samarbejde med instituttets forskningsudvalg
- lave forskningsstrategiske analyser og forskningsunderstøttende udviklingsopgaver i tæt samarbejde med institutleder, viceinstitutledere for hhv. forskning og for eksterne samarbejdsrelationer samt instituttets øvrige konsulenter
- sekretariatsbetjene forskningsudvalget og øvrige ad hoc-udvalg tilknyttet forskningsområdet
- bidrage til den løbende og tværgående opgavevaretagelse i instituttets ledelsessekretariat
- varetage forskningsrelaterede kommunikationsopgaver, såsom udarbejdelse af sagsfremstillinger, referater, prisindstillinger, anbefalinger, høringssvar mv.
- være et vigtig bindeled til AU’s centrale forskningsstøtteenhed, instituttets projektøkonomer og forskningskonsulenterne på fakultetets øvrige institutter samt fakultetets rådgiver for forskning og talentudvikling
- bistå med sikker onboarding af nye forskningsprojekter, herunder udarbejdelse af kontrakter, datahåndtering og projektøkonomi i tæt samarbejde med forskere og andre kollegaer
På grund af afdelingens internationale medarbejderstab forventes du også at kunne kommunikere på både engelsk og dansk.
Din faglige profil og kompetencerSom forskningskonsulent skal du være lydhør, serviceminded og ansvarsbevidst, være god til at skabe relationer og kunne arbejde selvstændigt samt trives i en forskningsunderstøttende rolle, hvor der forekommer både udviklings- og driftsopgaver. Det er vigtigt, at du er en holdspiller og trives med et tæt, forpligtende samarbejde med både forskere og kollegaer i ledelsessekretariatet. Du skal have lyst til at gøre en forskel i et akademisk miljø i en stilling, der både kræver en veludviklet evne til fordybelse, samarbejde og til at styre mange sideløbende processer.
Du har:
- en relevant kandidatuddannelse, evt. en ph.d.-grad, inden for det humanistiske felt
- minimum 3-4 års erfaring med at rådgive om forskningsansøgninger fra en lignende stilling
- erfaring fra en politisk styret organisation
- kompetencer inden for forskningskommunikation og -formidling
- en veludviklet budgetforståelse og kompetencer inden for Excel
- stærke og præcise skriftlige og mundtlige formuleringsevner på såvel dansk som engelsk
- interesse for forskningspolitik og forskningsvilkår
- lyst til løbende at sætte dig ind i nye udfordringer ift. forskningsstøtte (fx GDPR, post-award)
Vi tilbyder- en stilling med selvstændig opgavevaretagelse, løbende faglig udvikling og en bred kontaktflade til en række vigtige forskningsmiljøer inden for et bredt spektrum af det humanvidenskabelige felt
- en stilling med et tæt samarbejde med forskere og med instituttets ledelse
- en hverdag hvor man skal være indstillet på at opgaver kan fordeles og tilpasses behov og løbende udvikling
- et godt samarbejde og kollegialt fællesskab i instituttets sekretariat
- gode muligheder for kompetenceudvikling og for løbende sparring med de øvrige forskningsunderstøttende medarbejdere på Arts.
ArbejdsstedInstitut for Kommunikation og Kultur, Faculty of Arts, Aarhus Universitet, Langelandsgade 139, 8000 Aarhus C
ArbejdsmiljøAktiv deltagelse i det daglige fællesskab i afdelingen har høj prioritet, og vi lægger vægt på gode arbejdsrelationer både mellem kolleger og med vores studerende. Med henblik på at opretholde og udvikle ledelsessekretariatets gode arbejdsmiljø forventes den kommende forskningskonsulent at være til stede i sekretariatet på daglig basis.
Institut for Kommunikation og Kultur og Aarhus Universitet respekterer balancen mellem arbejdsliv og privatliv og stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor denne
balance kan bevares.
Institut for Kommunikation og KulturInstitut for Kommunikation og Kultur er et af tre institutter under fakultetet Arts. Instituttet danner ramme om international forskning og uddannelser fra bachelor- til ph.d.-niveau inden for bl.a. litteraturstudier, informations- og medievidenskab, de æstetiske fag, lingvistik, kognitionsvidenskab, nordisk, vesteuropæiske sprog- og kulturfag samt international virksomhedskommunikation. Instituttet er fordelt på fire lokationer på Aarhus Universitets campus i Aarhus og har ni afdelinger, 48 uddannelser, ca. 3.500 studerende og ca. 470 medarbejdere.
IKK’s strategi følger AU’s og fakultetets tredeling (uddannelse, forskning og eksternt samarbejde), og vi ser en øget sammenbinding af de tre områder som en væsentlig forudsætning for at nå nogle af vores primære mål – herunder at fastholde forskningsbaseringen af uddannelserne, øge vores kandidaters beskæftigelsesgrad samt øge omfanget af ekstern finansiering.
Du kan finde relevante oplysninger om instituttet, dets
forskningsprogrammer,
afdelinger og forskellige aktiviteter på
hjemmesiden.
Spørgsmål til stillingenHvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte forskningskonsulent Helle Breth Klausen:
[email protected] eller 22 19 74 38
Hvis du har behov for hjælp i forbindelse med at uploade din ansøgning eller spørgsmål vedrørende ansættelsesprocessen, er du velkommen til at kontakte Arts HR: e-mail:
[email protected].
Ansøgningen udfærdiges på dansk.
AnsættelsessamtalerAnsættelsessamtaler forventes afholdt i slutningen af februar og en 2. samtale i umiddelbar forlængelse heraf.
Løn og ansættelsesvilkårIndplaceringen sker efter konkret vurdering og bliver enten fuldmægtig eller specialkonsulent.
Løn og ansættelsesvilkårI henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of ArtsArts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på
arts.au.dkAnsøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk