1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

Forskningskoordinator til Institut for Byggeri og Bygningsdesign

Fuldtid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2825348
|
Indrykket for 2 dage siden
Til en nyoprettet, fast stilling søger Institut for Byggeri og Bygningsdesign ved Aarhus Universitet en dygtig og erfaren Forskningskoordinator.  

Som forskningskoordinator skal du i tæt samarbejde med instituttets forskere arbejde med at vækste instituttets hjemtag af eksterne forskningsmidler.

Forventet startdato og varighed
Der er tale om en fast stilling der er nyoprettet, med start den 1. maj 2025 eller hurtigst muligt.

Samtaler forventes afholdt 7. marts

Jobbeskrivelse
Som forskningskoordinator hos Institut for Byggeri og Bygningsdesign skal du i tæt samarbejde med instituttets ledelse, forskere og den centrale forskningsstøtteenhed på AU udvikle og vækste hjemtaget af eksterne forskningsmidler for instituttet.

Dine primære opgaver vil være opsøgende arbejde ift. virksomheder og danske og udenlandske fonde, og at matche calls med forskere og forskningsgrupper internt på instituttet. Du skal selvstændigt tage initiativ til sparring med forskere om deres ansøgningsmuligheder, målrette ansøgninger og koordinere ansøgninger både internt på tværs af instituttet og med eksterne partnere. Det vil også være en væsentlig opgave at hjælpe i skrivefasen og give feedback på ansøgninger.

Du vil primært arbejde med:
  • Proaktivt arbejde med at etablere nye samarbejdsflader med private og offentlige fonde (herunder også EU) og virksomheder i samarbejde med ledelsen og forskerne.
  • Overblik over og løbende formidling af og opfølgning på calls.
  • Oprette, facilitere og bidrage til interne fora for vidensudveksling.
  • Rådgive ved budgetlægning til forskningsansøgninger.
  • Bidrage til pitch-sessions og intern peer review for forskernes projekt-ideer.
  • Træning af yngre forskere (arrangere fælles skrivesessioner/input fra erfarne).
  • Ledelsesrapportering ift. forskningsansøgninger og status på muligheder og ansøgninger.
  • Deltagelse i nationalt og internationalt netværks- og lobbyarbejde.
  • I tillæg vil du varetage rolle som instituttets lokale informationssikkerhedskoordinator.
Din profil
  • Du har erfaring med udarbejdelse af fondsansøgninger og med at skabe overblikket over bevillingsgiveres krav til ansøgninger.
  • Erfaring med etablering af konsortier og koordination af større projekter (EU el.lign.).
  • Du er udadvendt, aktivt opsøgende og god til at skabe relationer.
  • Du arbejder selvstændigt, er initiativrig og tænker i muligheder.
  • Du har relevant akademisk uddannelse.
  • Du besidder eller kan hurtigt tilegne dig ajourført viden om relevante eksterne finansieringsmuligheder.
  • Du har gode formuleringsevner skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
  • Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til byggeri.
Hvem vi er
Institut for Byggeri og Bygningsdesign blev etableret i januar 2021 og har i dag ca. 100 undervisere og forskere samt ca. 1000 studerende.

Vi uddanner nogle af landets mest eftertragtede ingeniører, og vores forskning er missionsdrevet inden for fagligheder som bæredygtighed, bygningsdesign, klimatilpasninger, renovering, digitalisering af det bebyggede miljø, byggeproduktion, energi, indeklima, nye materialer og infrastruktur, broer mm.

Vi tror på, at fremtidens byggesektor både kræver høj specialiseret viden og helhedsorienterede løsninger. Derfor arbejder vi for at skabe en kultur, der fokuserer på samarbejde og interdisciplinaritet, hvor samarbejde med eksterne aktører og på tværs af Aarhus Universitet ligger centralt i vores DNA.

Vi tror også på, at mennesker trives og udvikler sig bedst, når der er en høj grad af fleksibilitet i arbejdet og tid til, at man både kan fordybe sig, lære og begejstres.

Læs mere på www.cae.au.dk  og www.ingeniør.au.dk

Hos os bliver du en del af et visionært fagmiljø med kompetente kollegaer. Vi ønsker at være erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner, og vi vil være med til at sikre, at den danske byggesektor kan måle sig med verdens bedste, når det gælder udvikling i produktivitet og innovationsevne.

Hvad vi tilbyder
Institut for Byggeri og Bygningsdesign er et stort og dynamisk fagmiljø, der er i rivende udvikling og som bidrager aktivt til den grønne omstilling af det bebyggede miljø. Vi er karakteriseret ved:
  • et spændende tværfagligt miljø med mange nationale, internationale og industrielle samarbejdspartnere
  • et arbejdsklima, der indbyder til livlig, åben og kritisk diskussion
  • et arbejdsmiljø med tætte arbejdsrelationer, netværksaktiviteter og sociale aktiviteter
  • en arbejdsplads præget af professionalisme, lighed og en sund balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • En mulighed for at præge stillingen i den retning, hvor du vil kunne skabe succes inden for dit område, som rummer uudnyttede muligheder for hjemtagelse af forskningsmidler.
Du vil indgå i ledelsessekretariatet for instituttet med reference direkte til sekretariatslederen. Mange af dine arbejdsopgaver vil blive formet og tilvejebragt i tæt samarbejde med viceinstitutleder for forskning, instituttets forskningsudvalg og de enkelte forskere.

Arbejdssted og ansættelsesområde
Arbejdsstedet er Navitas, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C, ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Kontakt information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Professor og viceinstitutleder for forskning, Søren Wandahl, +45 41893216, [email protected] eller Sekretariatsleder Gitte Brandt, +45 24214581, [email protected].
 


Formalia

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten. 

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
 


Om Aarhus Universitet

Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Forskningskoordinator
Aarhus
Forskningskoordinator
Midtjylland
Ingeniør og naturvidenskab
Aarhus
Ingeniør og naturvidenskab
Midtjylland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job