Region Sjællands regionsfunktion Forskningsstøtte Center, Region Sjælland i Køge søger jurist til det forskningsjuridiske team
Vil du være en del af den juridiske understøttelse af regionens forskere, og vil du være en del af et stærkt juridisk team? – Region Sjælland søger en jurist som ønsker at få ny viden eller allerede har en solid viden inden for både videnskabsetik og databeskyttelsesret.
Om stillingen
Vores regionale enhed for forskningsunderstøttelse har bl.a. ansvaret for at rådgive om og bistå forskningsprojekter med overholdelsen af forsknings- og sundhedsjura samt databeskyttelseslovgivning.
De forskningsjuridiske opgaver omfatter bl.a.:
Du vil som en del af vores enhed få ansvaret for sammen med dine kolleger at løse opgaver inden for flere af opgaveområderne ovenfor og indgå i de tværfaglige opgaver med anden forskningsunderstøttelse.
Dine kompetencer
Du er uddannet cand.jur., cand.merc.jur., cand.soc.jur. eller har anden relevant juridisk uddannelse og har interesse for forskningsjura, herunder databeskyttelsesret.
Både personlige og faglige kvalifikationer samt faglig erfaring vægtes højt, men både nyuddannede og mere erfarne ansøgere opfordres til at søge stillingen.
Det er ikke en forudsætning, at du har forhåndskendskab til sundheds-/forskningsområdet, og vi investerer gerne i din faglige kompetenceopbygning med målrettet sidemands-oplæring og opgave-rotation, så du lærer alle opgaveområder at kende. Vi har en mentorordning, således at din mentor har det overordnede ansvar for oplæring og introduktion til praktiske ting i afdelingen.
Derudover er dine kolleger erfarne medarbejdere med indsigt i det juridiske område herunder komitéloven, sundhedsloven og GDPR, så du vil få en grundig introduktion til området.
Der er tale om en stilling med bred kontaktflade både internt og eksternt, så det forventes, at du har gåpåmod, er god til at kommunikere og har gode samarbejdsevner.
Vi lægger desuden vægt på, at du er en holdspiller, der gerne vil give sparring/støtte til dine kollegaer, og at du er god til at planlægge dine opgaver, så du bevarer overblikket og er proaktiv.
Jurateamet rokerer bl.a. rundt med opgaver for at prioritere ressourcer efter behov. Du vil derfor skulle trives med at dække flere juridiske områder, hvor alle medarbejdere kan sparre med hinanden på en række områder.
Du formår at prioritere løbende og være i kommunikation med dine kolleger og forskerne så du kan fokusere på at arbejde med de vigtigste opgaver.
Samtidig tillægger vi det en stor værdi, at alle aktivt bidrager til vores gode kollegiale fællesskab.
Vi tilbyder
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Region Sjælland og relevant faglig organisation.
Stillingsmæssig indplacering afhænger af din erfaring og faglige forudsætninger.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer, men der vil evt. være mulighed for nedsat tid.
Tiltrædelse den 1. juni 2025 eller efter aftale.
Kort om os
Forskningsstøtte Center, Region Sjælland er en selvstændig, tværgående enhed, som understøtter hele regionen med juridisk bistand på forskningsområdet. Vi medvirker til at sætte en retning for den regionale forskningsstrategi, indgår i nationale samarbejder med de øvrige regioners tilsvarende enheder og bidrager til at udarbejde retningslinjer og rammer for forskningsområdet på tværs af Danmark gennem bl.a. Danske Regioner og div. fora.
Forskningsstøtte Center, Region Sjælland er fysisk placeret på Sjællands Universitetshospital i Køge.
Vi har flextid og fokus på en god balance mellem arbejds- og privatliv samt en udpræget grad af samledelse og teamorienteret arbejde. Der er mulighed for hjemmearbejde op til 2 dage om ugen alt afhængig af møder, opgaver mv.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef Tanja Schwartzbach Frederiksen på telefon 93 56 60 00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13 og 14.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning inkl. CV, eksamenspapirer og evt. andre relevante bilag senest den 20. marts 2025.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir