Brænder du for at skabe et trygt hjem for børn og unge? Kan du skabe rammer for medarbejderne, så de vedholdende kan yde omsorg og give håb og udvikling for børnene? Er du visionær, og kan du sætte retning for en døgninstitution, der lige nu udvider sine aktiviteter? Så er jobbet som vores nye forstander måske noget for dig.
Om Langebyhus
Langebyhus er et kommunalt børne- og ungehjem i hjertet af Søndersø på Nordfyn. Vores dygtige og stabile medarbejdere yder døgnbaseret omsorg, støtte og udvikling til børn og unge i alderen 5-18 år.
Vi har i øjeblikket 14 faste medarbejdere med forskellig pædagogisk baggrund samt faste vikarer, men lige om lidt skal der ansættes yderligere medarbejdere til de nye opgaver.
Der bor 10 børn på Langebyhus, og inden sommerferien 2025 udvides med yderligere fire pladser og to familielejligheder. Det bliver en vigtig del af din opgave at få de nye funktioner godt i gang og at få integreret såvel medarbejdere som funktioner, således at Langebyhus fortsat fremstår som ét hus, selvom der fremover vil være tre opdelte børnegrupper med tilhørende pædagogiske teams.
Der vil være både behov for og plads til, at du er med til at sætte rammen for anvendelsen af de nye familielejligheder.
Hvad vi søger
Langebyhus er en institution i god drift med flotte tilsynsrapporter, et kompetent personale og børn, der trives. Men vi kan altid blive bedre – og her ønsker vi os særligt en leder, der kan tydeliggøre og rammesætte den pædagogiske retning.
Det er væsentligt, at dine værdier stemmer overens med Nordfyns Kommunes børn- og ungepolitik, og at du har fokus på at skabe de bedste rammer – den bedste fremtid – for børn, unge og familier på Langebyhus.
Du har gennemslagskraft, og man mærker dit børnesyn som en tydelig og varm ramme, så snart man træder ind på institutionen – også når du ikke er til stede. Du udvikler konstant den pædagogiske faglighed på Langebyhus, i samarbejde med personalet, den kommunale ledelse og samarbejdspartnere.
Væsentligst er det, at du er vedholdende og har et fokus på at bringe Langebyhus i spil i det tværfaglige samarbejde, og at du er lige så ambitiøs og vedholdende i din tro på børnenes mulige fremtid.
Derudover søger vi:
Du referer til børne- og familiechefen og bliver medlem af ledergruppen i Børn og Familie, som har et tæt samarbejde. Du vil derfor aldrig være ”alene hjemme”, men det forventes til gengæld også, at du byder aktivt ind i fællesskabet, og medvirker til et godt tværfagligt samarbejde omkring Langebyhus.
Løn og ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse: 1. maj 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Ansøgning:
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest fredag den 7. marts 2025 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler afholdes den 13. marts og den 20. marts 2025.
Ansættelsesudvalget består af:
AMR Thomas Jensen
TR Dijana Jonjic
Medarbejder Frank Raabirck
Konstitueret forstander Anton Niemann
Børn- og familiechef Charlotte Veilskov
Vil du vide mere om jobbet?
Kontakt gerne en eller flere af nedenstående. Du er også velkommen til et besøg på Langebyhus.
Børn- og familiechef Charlotte Veilskov tlf. 21 74 97 30
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir