1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Hovedstaden

Forsvaret

Forsvarskommandoens Internationale Policyafdeling søger en skarp sagsbehandler til teamet for Norden, Arktis og Baltikum

Fuldtid

Permanent

ID: 2792195
|
Indrykket for 6 dage siden

Forsvarskommandoens Internationale Policyafdeling søger en skarp sagsbehandler til teamet for Norden, Arktis og Baltikum

Den strategiske betydning af Danmarks nærområder er kun blevet vigtigere og under markant øget bevågenhed. I International Policyafdeling i Forsvarskommandoen søger vi nu en ny kollega til et team med fokus på Norden (NORDEFCO), Arktis og Baltikum.

Hvis du har lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem politiske og militære hensyn, og du kan bevare overblikket, levere skarpe analyser samt klare og velformulerede oplæg til Forsvarets ledelse, så er du måske vores nye kollega. Du kan enten være major/orlogskaptajn eller civil med en akademisk baggrund.
Om os
International Policyafdeling er én af otte afdelinger i Forsvarsstabens Udviklings- og Planlægningsstab, hvor opgaverne spænder bredt mellem forligsanalyser, strategisk udvikling og internationalt samarbejde og engagement.

International Policyafdeling er geografisk delt mellem København og Karup. Afdelingen består af både civile og militære medarbejdere, som varetager det militærstrategiske samarbejde med internationale partnere og organisationer, herunder udvikling af militær policy.

Den konkrete sektion, du vil blive en del af, har ansvaret for internationalt samarbejde og policy i EU, NORDEFCO og FN generelt, samt i Arktis og i Baltikum. Sektionen er ansvarlig for udvikling af Forsvarets internationale policy inden for ansvarsområdet og følger, deler og forankrer viden relevant for det militærstrategiske niveau. Sektionen sikrer sammenhæng mellem nationale forsvarspolitiske aftaler og internationalt samarbejde om kapabilitetsudvikling i rammen af EU og NORDEFCO.

Vi betjener dagligt Forsvarets øverste ledelse, og vi er i løbende dialog med Forsvarsministe-riets departement.

Dagligdagen i sektionen er dynamisk, og sagerne spænder vidt. Opgaverne varierer meget, og der er sjældent entydige og umiddelbart klare løsninger på problemstillingerne. Der arbejdes ofte på tværs af fagområder, og vi er derfor afhængige af et stærkt samarbejde indadtil såvel som udadtil.

Vi tilstræber at have fleksibilitet i forhold til møde- og arbejdstider under hensynstagen til op-gaveløsningen. Mulighederne for lejlighedsvis at arbejde hjemmefra er gode.
Om stillingen
Dine primære opgaver bliver at varetage og udvikle Forsvarets internationale relationer i Norden, Arktis og Baltikum samt at udvikle policy på internationalt kapabilitetssamarbejde. Dette omfatter blandt andet udvikling af analyser, afsøgning af muligheder for samarbejde, deltagelse i internationale mødefora, forberedelse af Forsvarets øverste ledelse med videre. Opgaverne vil variere mellem lavpraktisk sagsbehandling og faglig mødeforberedelse til komplekse analyser af et geografisk område i hastig udvikling og af stor betydning for Danmark.

Du vil indgå i et lille team af tre medarbejdere, hvor opgaverne fordeles mellem jer på daglig basis. Omgangstonen er uformel, og der er stor fleksibilitet i opgaveløsningen. Dette sætter krav til dine evner til at arbejde selvstændigt og tage ansvar, men vi er gode til at støtte hinanden og bidrage med vores forskellige baggrunde og kompetencer.

Der kan forventes rejseaktivitet, udland som indland, på ca. 15-20 dage/år.
Om dig
Du er enten major/orlogskaptajn eller akademiker (C300). Er du akademiker, ser vi gerne, at du har en relevant samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, mindst 3-4 års erfaring og gerne konkret erfaring inden for Forsvaret eller andre dele af centraladministrationen. Forståelse for Forsvarets organisation og opgaveløsning er ikke et ubetinget krav, men dog en meget stor fordel. Derudover vægtes viden, erfaring og interesse inden for internationale relationer, nordisk samarbejde, Arktis og Baltikum højt. Kendskab til eller konkret erfaring med kapabilitetsudvikling vil også være et stort plus.

Du har analytisk overhøjde, tænker helhedsorienteret og har en god forståelse for den sikkerhedspolitiske ramme, som Forsvaret arbejder i. Det er centralt, at du er i stand til at bringe dette i anvendelse, når du løser problemstillinger gennem inddragelse af andre.

Du kan kommunikere ubesværet i skrift og tale på dansk og engelsk, og du formidler vanskelige problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde på tværs af emner og målgrupper op, ned og til siden inden for Forsvarets samlede organisation.

Du er dygtig til at balancere forskellige positioner og hensyn. Du er desuden i stand til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger i spændet mellem politiske hensyn og militær faglighed.
Du har en vindende personlighed med en naturlig evne til at skabe nye relationer og opbygge solide netværk på tværs af værn, grader og nationaliteter.

Du har også en grad af personlig fleksibilitet, da uforudsete opgaver lejlighedsvist skal løses med kort varsel på skæve tidspunkter.
Ansættelsesvilkår
Som civil bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som civilt ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Den militære stilling besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som militært ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen som militær er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer samt blåt bevis.

Der er tale om en fuldtidsstilling med fast tjenestested i København.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Marie Kaas på telefon 4122 7685.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Camilla Boye, Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 3266 5733 eller på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Vi forventer at afholde samtaler i uge 3-4 med henblik på tiltrædelse den 1. marts 2025.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket.

Vedlæg gerne relevante bedømmelser eller anbefalinger.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
  
  
  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sagsbehandler
Hovedstaden
Kontor og administration
Hovedstaden
Offentlig administration
Hovedstaden
Ekspeditionsformand
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Københavns Kommune - Psykiatrienheden

    Sagsbehandler til Ungeområdet i Din Sociale Indgang i Københavns Kommune

    Fuldtid

    Valdemarsgade 6, 1665 København V, Danmark

    Indrykket i dag

    Vi søger en sagsbehandler til Ungeområdet i Din Sociale Indgang i Københavns Kommune med forventet tiltrædelse 1. marts 2025. Vi er en ny gruppe bestående af 22 socialfaglige medarbejdere, der er samm... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 39, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Torvet 2, 3600 Frederikssund, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Nyropsgade 7, 1602 København V, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Har du et godt overblik, og er du administrativ stærk? Så har du måske lyst til et spændende og afvekslende job i huslejenævnene og beboerklagenævnet i Danmarks største Kultur og Fritidsforvaltning? O... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job