1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Billund
UDLØBET

Billund Kommune - Plan

Fra internationale byudviklingsprojekter til udvikling af landsbyer, lyder det spændende? Så mangler vi lige præcis dig til et barselvikariat.

Fuldtid

Tidsbegrænset

Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

SE PÅ KORT
Billund kommune
ID: 2661232
|
Indrykket for 114 dage siden

Der er godt gang i udviklingen i Billund Kommune!

Derfor søger Plan en barselsvikar. Ideelt set har du erfaring med byplanlægning, men det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig og lære en masse nyt sammen med et hold af fagligt dygtige og rigtig søde kolleger.

Hvad sker der i Billund Kommune?

Billund Kommune er en af landets mest spændende og alsidige kommuner. Kommunen huser et stort og meget dynamisk erhvervsliv, turistdestinationer af international betydning, aktive landdistrikter, velfungerende landbrug og meget mere.

Kommunen er under konstant udvikling og byerne vokser og omdannes. Udviklingen har fart på og derfor søger Planafdelingen en barselsvikar til at bistå med byplanlægningen.

Hvad arbejder Planafdelingen med i Billund Kommune?

Vi har mange spændende og varierende opgaver og i Planafdelingen går vi meget op i, at man aldrig er alene på et projekt. Det er både sjovere og mere lærerigt at deles om både store og små opgaver, de rigtig spændende opgaver og de nødvendige opgaver.

LEGO, KIRKBI, Lufthavnen og mange andre aktører, har en stadig stigende interesse i at udvikle i Billund Kommune. Det er med til at give en varieret, anderledes og spændende dagligdag.

Hertil er Billund Kommune en arbejdsplads med en meget flad intern struktur. Der er kort fra den enkelte medarbejder til ledelsesniveauet. Derudover oplever vi en aktiv og givende dialog med lokalpolitikerne som en naturlig del af hverdagen.

Hvem består Planafdelingen af?

Planafdelingen er sammensat af projektledere og planlæggere med mange forskellige uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige baggrunde.

Alle i planafdelingen har lyst til at udvikle sig sammen og lære af hinanden. Det giver et stærkt sammenhold og en god fællesskabsfølelse. I planafdelingen sidder alle sammen om en bordgruppe så ingen sidder med ryggen til hinanden. Det giver en naturlig nærhed med god mulighed at sparre på kryds og tværs.

Rammerne giver mulighed for et rigtig godt kendskab til hinanden, både fagligt og privat. At grine sammen og have en uformel omgangstone er medvirkende til at Planafdelingen er et rart sted at arbejde.

Området for By og Plan består også af Team Byg, som bl.a. varetager byggesagsbehandling, BBR og enkelte landzonesager. Der er et godt samarbejde på tværs og opgaverne har et naturligt flow frem og tilbage mellem de to afdelinger.

Hvilke opgaver vil du være med til at løfte i Planafdelingen?

De primære opgaver

  • Plansager - håndtering og sagsbehandling af plansager.
  • Landzonesager - Sagsbehandling af ansøgninger og anmeldelser efter planlovens landzonebestemmelser.
  • Bidrage til den faglige udvikling i afdelingen.
  • Indgå i projekter med udvikling af boligområder i kommunens mindre byer.
  • Bistand til udarbejdelse af lokalplaner

Hvad er du for en?

Faglige kvalifikationer:

  • Du er god til at samarbejde på tværs af fagområder.
  • Du er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse f.eks. som, Landinspektør, Arkitekt, Landskabsforvalter, Landskabsarkitekt eller tilsvarende.
  • Du har evt. erfaring med plansager, landzonesager eller lign. administration af lovgivning.

Personlige kvalifikationer:

  • Du har lyst til både at fordybe dig selvstændigt i dine opgaver, men i lige så stor grad bidrage til teamets fælles opgaver i samarbejde med kollegerne.
  • Du har lyst til at samarbejde med flere interessenter, herunder rådgivere, borgere, virksomheder, myndigheder og kolleger, så der skabes helhedsorienterede løsninger og byudvikling med høj kvalitet. 

Praktiske forhold

Vi modtager gerne din ansøgning senest søndag den 11. august 2024, men gerne før.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 34.

Ansøgningen og relevante bilag sendes elektronisk.                 

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne om lokal løndannelse og efter forhandling med den faglige organisation.

Arbejdsstedet er Billund Kommunes, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted.

Ansættelsesstart i udgangspunktet fra 1. oktober 2024, men gerne før hvis det er muligt. Vi er fleksible i forhold til dine ønsker.

Stillingerne er et barselsvikariat til udgangen af maj måned 2025. Vikariatet er på fuldtid.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef for By og Plan Ramona Wolter Vilhelmsen på +45 79 72 70 66.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Byplanlægger
Syddanmark
Byplanlægger
Billund
Kontor og administration
Syddanmark
Kontor og administration
Billund

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Billund kommune
    Nyt job

    Billund Kommune - HR og Løn

    Personalejurist (specialkonsulent) til HR og Løn

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket i dag

    Den ene af vores dygtige personalejurister har søgt nye udfordringer tættere på sin bopæl. Derfor søger vi en ny personalejurist, der har en bred interesse og erfaring for at arbejde med personalejura... Læs mere
    Billund kommune
    Billund kommune

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Sagsbehandler til Ydelsesteamet – Vikariat på 18 måneder Vores kollega skal på barsel og vi står også overfor implementering af ny kontanthjælpsreform, Derfor mangler vi en kollega med erfaring fra yd... Læs mere
    Billund kommune

    Fuldtid

    7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    7190 Billund, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Billund kommune

    Fuldtid

    Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Har du lyst til at arbejde med vådområde- og lavbundsprojekter, og samtidig være en del af en arbejdsplads, hvor vi sætter værdier som samarbejde og ”Det skal være sjovt at gå på arbejde” højt? Har du... Læs mere
    Billund kommune
Søg efter andre job