Er du optaget af at arbejde med skolefravær, og har du viden om, hvordan børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet kan øges? Så er du måske den medarbejder, som vi står og mangler.
Vi søger en kollega til en stilling som fraværsrådgiver, der kan være en vigtig medspiller i samarbejdet omkring håndtering af bekymrende elevfravær på Tagensbo Skole i tæt samarbejde med Borgercenter Børn og Unge (BBU).
Om Tagensbo Skole
På Tagensbo Skole bliver du en del af et inklusionsteam på syv medarbejdere, der sammen med vores skolesocialrådgiver, høre-talekonsulent og skolepsykologer har et kontorfællesskab på kontorgangen, hvor ledelsen og sekretær også har deres arbejdspladser. Du bliver således en helt naturlig del af vores inklusionsteam med fastlagte sparringsmøder og koordineringsmøder.
Udover et velfungerende inklusionsteam vil du naturligvis skulle samarbejde med skolens fantastiske lærere og pædagoger. Deres engagement og vilje til at gå den ekstra meter for alle børn er forbilledligt, og det vil med sikkerhed skabe de ideelle arbejdsvilkår for dig i dit arbejde med at højne trivslen og mindske fraværet blandt børnene på vores dejlige multikulturelle skole.
Om stillingen
Stillingen er tidsbegrænset i fire år og en del af en intensiveret fraværsindsats på vores to skoler. Målet er at mindske fraværet generelt på skolerne, at arbejde systematisk og metodisk med de forskellige fraværsudfordringer og medvirke til metodeudvikling i forhold til løsninger.
Fraværsindsatsen tager overordnet udgangspunkt i Københavns Kommunes fraværsstrategi, hvilket betyder, at der er et særligt fokus på elever med over 10 % skolefravær.
Fraværsrådgiveren har mulighed for at tilbyde et længere og mere intensivt forløb, hvor der bliver arbejdet på tværs af skole, familie og fritid for at nedbringe fraværet. En del af opgaverne kan fx være
Vi søger en fraværsrådgiver, der
Om BBU Nørrebro-Bispebjerg
Vi er ca. 270 medarbejdere med forskellige uddannelsesbaggrunde, der løser opgaver indenfor sagsbehandling og specialiserede konsulentfunktioner. Borgercenter Børn og Unge er præget af ambitiøse medarbejdere, der arbejder intensivt med at skabe positive forandringer for målgruppen af socialt udsatte børnefamilier.
Du bliver ansat i Borgercenter Børn og Unge Nørrebro-Bisbjerg, men du vil have din dagligdag på den skole, du er tilknyttet og kun en perifer tilknytning til Borgercenter Børn og Unge.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er tidsbegrænset i fire år og på 37 timer om ugen i perioden fra den 1. februar 2025 indtil den 31. december 2028. Du skal påregne arbejdstid uden for normal arbejdstid. Løn efter gældende overenskomst med relevant faglig organisation, herunder regler om Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Tommy Selchau Christiansen på 51 68 71 66 eller afdelingsleder Linda Ahmed-Horsted på 51 18 57 30.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest tirsdag den 10. december 2024
Vi holder ansættelsessamtaler i starten af uge 51.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir