Juniorklubben (JK) ligger i et lille hyggeligt hus i grønne omgivelser på Irlandsvej 60 på Amager. Hér stormer mange glade børn ind efter skoletid til et stimulerende klubfællesskab fyldt med aktiviteter, kreativitet, frihed og sammenhold. Og her er det allerbedste: Du har nu muligheden for at kunne ansøge om at blive en del af et stærkt team, hvor vi møder ind med lyst til at være her og går hjem med et smil.
JK vil være den klub du får din hverdag på, hvor vi er en del af fritidscentret, som består af fire selvejende fritidsklubber (4.-5. klasse) – herunder juniorklub (6.-7. klasse), et ungeværk (14-18 år) samt en rideklub beliggende på Amager. Så det gode samarbejde er også på tværs af matrikler!
Arbejdet er mangfoldigt i sine opgaver og du har muligheden for at præge det i samarbejde med dine kollegaer, som vægter fagligheden højt med grundlæggende fokus på børnenes trivsel. Til dette er det helt centralt, at børnene mødes med en anerkendende og engageret tilgang, hvor du også viser dig som en troværdig og tydelig rollemodel. Som en del af personalegruppen i JK vil du indgå i et professionelt team som vægter sparring og faglighed højt. Vi har som team altid fagligheden i bevægelse.
Vi forventer at du kan indgå i husets forskellige funktioner, og i samarbejde med personalegruppen, byde ind i en ugeplanlægning med faste og spontane aktiviteter både inde og ude. Du må således gerne have en bred pædagogisk profil, og et stort interesseområde, og vi har mange muligheder for at kunne udfolde div. aktiviteter, fx inden for krea, sal aktiviteter som boldspil, slås kultur eller anden fysisk udfoldelse, samt madhold, bål, samtaler i cafeen osv. Vi er åbne for nytænkning og udvikling og værdsætter altid en god idéstrøm. Det er vigtigt at du kan ”stemple ind” med engagement og ikke holder dine kort tæt til kroppen. En åben og dedikeret kommunikation imellem os er nøglen til det gode arbejdsmiljø, hvor vi også skal have det sjovt sammen!
En kort tekst som denne indfanger selvfølgelig ikke det totale billede af os. Vi opfordrer dig til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, og ønsker et dybere indblik i vores dagligdag. Vi ser frem til at høre fra dig!
Stillingen er fra hurtigst muligt.
Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra 10.00-17.30 mandag til fredag og i ferier fra 10.00-16.00. Vi har én gang om ugen aftenåbent til klokken 20.00.
Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.
Pædagog Med Ledelse Malene fra JK, kan kontaktes på 29170760. De Pædagogiske Ledere Marie Sommer og Anne Cathrine kan kontaktes på henholdsvis 51641097 og 20703472.
JK’s adresse er Irlandsvej 60, 2300 København S.
Ansøgningen sendes pr. e-mail: [email protected], (mærket ”pædagog”). Ansøgningsfristen er den 20. januar Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 5.
Med venlig hilsen Malene Kirkegaard, Marie Sommer & Anne Cathrine Rasmussen
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir