Ørestad plejecenter arbejder for at danne ramme, så beboerne kan leve et frit, trygt, bæredygtigt og meningsfuldt liv, og er profilplejecenter for kunst og kultur, som skaber livsglæde og fællesskab. Samarbejdet med frivillige og lokalsamfund er en vigtig faktor for dette. Derfor har vi brug for en proaktiv og engageret person, som vil være med til at samle og udvikle vores frivilligindsatser under en paraply og få skabt bærende samarbejde med en række aktører, såsom lokale skoler, virksomheder, børnehaver, idrætsforeninger, jobcenter, praktikanter mv.
Du kommer til at arbejde sammen med dygtige kolleger, som brænder for at skabe den bedste hverdag for vores beboere.
Vi er i gang med at udvikle nye funktioner og samarbejdsformer i arbejdet med at få flere frivillige og endnu mere livsglæde i huset. Derfor vil der være løbende opfølgning og evaluering af de nye tiltag. Vi ønsker at få større forståelse for, hvad der gør en forskel for beboere, medarbejdere, pårørende og andre, der kommer i huset.
Du vil således skulle fortsætte arbejdet med at tage kontakt til personer og organisationer og skabe rammer, der understøtter deres engagement og endnu flere gode dage for vores beboere. Vi har i forvejen en venneforening (ØRS venner) og en god gruppe af frivillige, der kommer i vores hus. Tanken er, at du bliver et af vores fælles koordinerende ansigter udadtil, og et kendt aktivt ansigt indadtil. Med andre ord du finder de frivillige og hjælper dem ind i huset, hvor de enkelte teams overtager kontakten og ansvaret for det gode samarbejde med de frivillige i hverdagen. Det vil være naturligt, at du deltager i aktiviteter sammen med frivillige ved behov. Du vil derudover stå for nogle fælles arrangementer for de samlede grupper af frivillige i løbet af året.
Vi forestiller os, at du er studerende (eller uddannet) på min. bachelorniveau og har interesse for at samarbejde med frivillige og andre lokale organisationer. Du er udadvendt og kan tale med alle. Du vil have 15 timer om ugen til dette arbejde i tæt samarbejde med vores aktivitetskoordinator og vore ledere, med mulighed for varierende ugefleksibilitet. Det vil være muligt at arbejde flere timer i nogle perioder og færre i andre.
Lyder dette som noget for dig, så tøv ikke med at sende en ansøgning.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 15 timer om ugen.
Tiltrædelsesdatoen er den 1. juni 2025, eller før pga. oplæringen.
Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere, er du velkommen til at kontakte forstander Mie Nicolaisen på 21 56 18 74 eller mail [email protected].
Adressen er Ørestad Plejecenter, Asger Jorns Allé 5, 2300 København S.
Søg via linket senest fredag den 4. april 2025
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt den 10. april 2025.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores hverdag.kk.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir