… eller det må du selvfølgelig godt. Men vi gør vores absolut bedste for at give dig en spændende arbejdsplads drevet af masser af passion, socialt sammenhold og udvikling, som du forhåbentlig har lyst til at blive i.
Din arbejdsplads bliver det nye Hotel Hans – ét af fire luksus boutique hoteller i København drevet af Brøchner Hotels, en dansk familieejet hotelkæde med international kant. Hotel Hans åbner dørene i forsommeren 2025 til en eksklusiv hoteloplevelse, der skiller sig ud. Allerede inden sin åbning er hotellet blevet internationalt bemærket som en ’must-see oplevelsesdestination’ for 2025 af blandt andet Forbes Magazine. Og du kan være med til at starte det hele op!
Hotel Hans bliver nemlig meget mere end blot et hotel og en overnatning. Vi går målrettet efter at give gæsterne en unik oplevelse i alt, hvad vi gør – hver gang. Og her kommer du ind i billedet. Som Front of House Manager bliver du nemlig nøglespilleren i at eksekvere vores værtskabskoncept i lobbybaren og skabe ekstraordinære ophold, som huskes. Faktisk så ekstraordinære, så gæsten kommer igen (og igen).
Og nåh ja, du får da også selv noget ekstraordinært…
• Frokost lavet af vores in-house kok
• Sundhedsforsikring og pension
• Mulighed for uddannelse, kurser og udvikling
• 50% rabat i alle vores hotelbarer og på morgenmad – for dig og 7 andre
• Hotelophold med rabat til dig, venner og familien
• Gode fordele rundt i byen
• Gratis kaffe i baren – også latten!
• Et væld af fede events og sociale tiltag
… og rabatterne kan du beholde - også selvom du skulle forlade os igen. Det kalder vi BRØCHNER ALUMNI.
Nu ved du, hvordan vi gerne gør tingene. Lyder det som noget for dig? Så læs lidt mere om, hvad vi mere præcist søger…
Som Front of House Manager får du en afvekslende arbejdsdag. Du sikrer den daglige drift i lobbybaren, hvor du selv går forrest og sætter standarden for dit team. Du arbejder aktivt med at udvikle og optimere gæsteoplevelsen – fra de små, gennemtænkte detaljer til de store konceptuelle tiltag. Kort sagt: Du er både driftshoved, frontløber og værtskabs-maestro med ansvaret for at:
• Lede lobbybarens team og sikre høj kollegatrivsel
• Sikre at arbejdsgange, service og kvalitet altid er i top
• Tage del i den daglige drift – du skal være klar på at tage fat sammen med dit team!
• Drive og sikre konceptuelle tiltag, der skaber ekstraordinære gæsteoplevelser
• Optimere driften gennem planlægning, vagtplaner, indkøb og administration
• Arbejde med performance metrics som gæstetilfredshed og omsætning
• Være en del af hotellets lederteam
Og hvilke skills kræver det så? Lad os lidt nærmere på dem:
Vi tror på, at gode arbejdsdage kommer i et uformelt arbejdsmiljø med en kultur, hvor vores 3 værdier mærkes i alt, hvad vi gør. Som kollegaer kalder vi hinanden ‘Sidekicks’. Hvorfor? Fordi vi er hinandens bedste allierede, der både kan give et ekstra kick og stå ved kollegaens side til at hjælpe. Derfor får du også tildelt en buddy, når du starter, som hjælper og guider dig. Kort sagt: vi har en social kultur, hvor vi vil hinanden! Og så lidt mere faktabaseret om os:
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir