1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København
Udløber snart

KU - HUM - Fakultetet

Fuldmægtig eller kontorfunktionær til undervisnings- og eksamensplanlægning i Uddannelse Søndre

Fuldtid

Permanent

Karen Blixens Vej 8, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2881614
|
Indrykket for 9 dage siden
Er du både selvstændig og struktureret og er du samtidig service- og samarbejdsorienteret? Motiveres du af at planlægge, have overblik og løse problemer for studerende og undervisere? Og trives du med at se på egne og sektionens opgaver for at udvikle og finde bedre løsninger? Så kunne dette job være noget for dig.

Det bliver du en del af
Københavns Universitet er i gang med en stor omstilling af administrationen. Fra marts 2025 har vi én fælles administration med tre nye campusadministrationer. Du kan læse mere her.

Uddannelse Søndre har otte sektioner, der komplementerer hinanden med opgaver, der går på tværs af uddannelsesområdet og som sammen skal sikre, at administrationen arbejder ud fra ensartede processer, fælles praksis og fælles retning. Undervisning og Eksamen er der hvor alle tråde bindes sammen og udmøntes i administrativ understøttelse af undervisning og eksamen til forskningsbaseret uddannelse. Vi vil understøtte uddannelserne ved at levere administration af høj kvalitet og faglighed. Både studerende og kursusansvarlige skal opleve en professionel administration, med ensartede processer, pragmatiske løsninger, styr på regler og rammer, venlighed og tilgængelighed.

Konkret skal du:

  • planlægge undervisning og eksamen – herunder lægge skema for undervisningen
  • tilmelde studerende til undervisning og eksamen og lave legalitetskontrol af tilmeldinger
  • Besvare henvendelser fra studerende og undervisere
De kommende år vil vi sammen i Undervisning og Eksamen se på vores arbejdsprocesser, samarbejdsflader, kommunikation og meget andet. Du skal derfor være indstillet på, at både dine opgaver og andre opgaver i sektionen kan skifte hænder eller ændre sig. Det er en stor fordel, hvis du har kompetencer, så du kan byde ind i dette arbejde.

Om dig

Vi drømmer om, at du:

  • Har erfaring med studieadministration, og kan administrere inden for rammerne af forvaltningsloven og har kendskab til uddannelseslovgivning
  • Er systematisk og grundig i dine arbejdsmetoder og gerne har gode digitale kompetencer (herunder excel) til at systematisere driftsopgaver, som ofte har stor kompleksitet
  • Er respektfuld, omgængelig og nysgerrig i alle arbejdssammenhænge
  • Er fortrolig med arbejdssprog på dansk og engelsk
Vi tilbyder
Et udviklende job i en spændende organisation, som er i store forandringer. Vi er en stor organisation, hvor kontaktfladerne og samarbejdspartnerne er mange og forskellige.

Dine kommende kolleger er imødekommende, professionelle og nysgerrige. De forstår balancen imellem myndighedsopgaven og servicebehovet. De er dygtige planlæggere, sagsbehandlere og problemknusere og evner at se forbedringspotentialer i opgaveløsningen.

Vi har til huse på Søndre Campus ved Islands Brygge, tæt på metro og med gode parkeringsmuligheder.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen er på fuld tid og vil ske som kontorfunktionær efter gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK Stat), med indplacering i løngruppe 3 sats 1 eller 2 afhængig af erfaring og kompetencer. Eller som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og akademikere i staten (AC-overenskomsten). Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Tiltrædelse er den 1. juni 2025 eller snarest muligt.

Er du interesseret?
Send din ansøgning vedlagt uddannelsesbevis og CV via Jobportalen (tryk på linket ”SØG STILLINGEN” nederst). Ansøgningsfrist er den 2. april 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Morten Tang Petersen, [email protected], tlf. 213290, 42. Vi planlægger at holde samtaler i uge 15.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Morten Tang Petersen [email protected], tlf. 21 32 90 42, samt en af vores tillidsrepræsentanter på mail [email protected] (AC) eller [email protected] (HK) . Du kan også læse mere her

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.













Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kontorfunktionær
København
Kontorfunktionær
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Vil du som kontorfunktionær være med til at sikre et korrekt SU-regnskab og understøtte administrationen af udbetaling af SU?

    Fuldtid

    Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Bernstorffsgade 17, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Har du interesse og forståelse for kommunale overenskomster og løndata? Er du analytisk stærk, og har du blik for at sætte rammerne for styring og controlling på HR-området? Og er du en skarp og præci... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Sankt Annæ Plads 30, 1013 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Brænder du for organisering, politisk deltagelse og kompetenceudvikling? Har du et skarpt blik for frivilligledelse og strategiske organiserende indsatser? Og vil du være med til at gøre en forskel fo... Læs mere
    Dansk Sygeplejeråd

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job