Har du lyst til at være med til at udvikle et område, der har stor betydning for danskernes arbejdsliv? Og er du processtærk med interesse for at tænke politik og faglighed sammen? Så har vi en spændende stilling til dig. Vær med til at sætte retning for udviklingen af det danske arbejdsmarked I Kontor for Arbejdsliv arbejder vi for et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi rådgiver beskæftigelsesministeren og koordinerer sager om arbejdsmiljø, arbejdsskader og indsatsen mod social dumping. Områder som er centrale for et velfungerende arbejdsmarked og har stor betydning for både den enkeltes liv og for danske virksomheder. Sidste år var vi bl.a. med til at udvikle initiativer, der skal være med til at få flere unge i fritidsjob og initiativer, der skal styrke indsatsen mod brug af illegal arbejdskraft på danske arbejdspladser.
Vi står for både udvikling, kommunikation og implementering af større politiske reformer og politiske udspil. Vi arbejder tæt sammen med Arbejdstilsynet, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og arbejdsmarkedets parter.
Bliv en del af et fagligt stærkt kontor med fokus på samarbejde og faglig udvikling I Kontor for Arbejdsliv prioriterer vi godt kollegaskab, faglig udvikling og samarbejde i en udfordrende og varierende hverdag. Vi arbejder i faglige fællesskaber så der er mulighed for faglig sparring, og værdsætter mere uformelle snakke ved kaffemaskinen – både med hinanden i kontoret, men også på tværs i departementet.
Som vores nye kollega bliver ministerbetjening din kerneopgave, og du skal som led heri:
- bidrage til udviklingen af politiske udspil og koordinere forhandlingsforløb.
- understøtte at politiske beslutninger og aftaler bliver til virkelighed.
- bidrage til, at ministeren træffer beslutninger på skarpt og fagligt grundlag, der er skåret politisk rigtigt til.
- betjening af Folketinget i form af samråd, folketingsspørgsmål mv.
- samarbejde med Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og andre ministerier.
Bliv vores nye kollega Vi forestiller os, at du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.scient.pol., cand.jur., cand.polit., cand.scient.soc. Du kan både være nyuddannet eller have erfaring fra et departement, styrelse eller anden politisk organisation.
Derudover skal du gerne:
- have flair for at drive og koordinere tværgående processer
- kunne bevare overblikket, have styr på detaljerne og se frem
- have et højt fagligt niveau og kunne tænke politisk
- være god til at formidle komplekst materiale så det kan forstås
- trives i en omskiftelig hverdag, hvor du kan nå resultater af høj kvalitet med korte deadlines
- være en god kollega og holdspiller, der sætter en ære i at gøre dine kolleger gode – både i departementet og i vores tætte samarbejde med Arbejdstilsynet.
Hvis du har kendskab til arbejdsmiljøområdet, arbejdsskadeområdet, indsatsen mod social dumping og interessentlandskabet på arbejdsmarkedet er det en fordel, men ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter snarest muligt og senest den 1. april 2025.
Dit daglige arbejdssted er Holmens Kanal 20, 1060 København K.
Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.
Spørgsmål og ansøgning Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte kontorchef Josina Moltesen på tlf. nr. 21 39 13 16.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf. nr. 51 62 27 62.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk
senest torsdag den 30. januar 2025. Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 6 og 2. samtaler i uge 8. Der vil indgå en case.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.