1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Kirkeministeriet

FULDMÆGTIG TIL BY-, LAND- OG KIRKEMINISTERIETS KONTOR FOR FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG BYGNINGER

Fuldtid

Permanent

Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2861972
|
Indrykket for 4 dage siden
FULDMÆGTIG TIL BY-, LAND- OG KIRKEMINISTERIETS KONTOR FOR FOLKEKIRKENS ØKONOMI OG BYGNINGER

Vil du arbejde med økonomi, politik og analyse og har du lyst til at løse varierede regnskabs- og forvaltningsopgaver med stort ansvar og en høj grad af indflydelse på opgavevaretagelsen, så er By-, Land- og Kirkeministeriets departement det helt rigtige sted for dig.

Om kontoret for folkekirkens økonomi og bygninger
Kontorets kerneopgaver er politikudvikling, styring, budgetproces og generelle økonomi- og regnskabsopgaver samt generel forvaltning i forhold til folkekirkens økonomi, bygninger, kirkegårde og jorder.

Hvis du har lyst til at være med til at være den sikre hånd i driften, at arbejde i et mindre ministerium, hvor opgaverne er forskelligartede, ansvaret stort og samarbejde er i højsædet, så er det måske dig, vi leder efter. Du vil blive en del af et miljø med engagement og høj faglighed, hvor sparring og samarbejde med kollegaerne er i højsædet. Du har en unik mulighed for hurtigt at få stort ansvar og lade din faglighed komme i spil helt tæt på det politiske maskinrum.


Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil hovedsageligt befinde sig inden for kontorets økonomiske fagområde og vil blandt andet omfatte;

  • løbende udvikling af rammerne for folkekirkens decentrale økonomi,
  • rådgivning af regnskabsansvarlige i folkekirkens lokale kasser,
  • budgetlægning- og opfølgning,
  • sagsfremstilling og ministerbetjening,
  • betjening af centrale udvalg i relation til folkekirkens økonomi,
  • økonomisk analyse, fremskrivninger og konsolidering af folkekirkens økonomi, og
  • analytiske og forvaltningsmæssige bidrag til bygnings-, jorde- og kirkegårdsområdet.
En af kontorets kerneopgaver er at klæde ministeren på til at træffe beslutninger om økonomiske prioriteringer for folkekirkens nationale niveau og om lov- og regelændringer for folkekirkens lokale niveau (provstier og sogne). Du kommer således til at bevæge dig i spændet mellem kirke og stat med målet om at skabe de gode løsninger på tværs.

Kontorets opgaver består både af faste opgaver og af projekter, som afspejler de konkrete folkekirkelige behov og politiske prioriteringer. Du vil have gode muligheder for at påvirke opgaverne og derigennem opnå både faglig og personlig udvikling. Vi kan tilbyde ansættelse i et spændende og alsidigt job, hvor du har stor indflydelse på dine arbejdsopgaver og arbejdstid. Vi prioriterer faglig og personlig udvikling højt.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant faglig uddannelse indenfor økonomi, fx. Cand.merc. og/eller revisoruddannet, så økonomi og regnskab ligger centralt i din kompetenceprofil. Vi ser gerne, at du har praktisk erfaring med regnskab og økonomistyring. Hvis du har erfaring med arbejdet i en politisk styret organisation eller foreningsarbejde, er dette en fordel, men det er ikke en forudsætning for at søge stillingen.

Vi lægger desuden vægt på, at du;

  • er metodestærk med god talforståelse,
  • er en dygtig bruger af Excel,
  • har en faglig solid og pragmatisk tilgang til opgaveløsningen,
  • kan formidle dig i et klart sprog, både skriftligt og mundtligt,
  • arbejder selvstændigt, tager ansvar og bidrager med nye tanker og ideer, og
  • er engageret og har et godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat på fuld tid som fuldmægtig. Ansættelse og aflønning sker i henhold til Akademikeroverenskomsten i staten. Der er mulighed for at forhandle et eventuelt kvalifikationstillæg i forbindelse med ansættelsen. Du kommer til at referere til kontorchefen for folkekirkens økonomi og bygninger.

Er du interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte kontorchef Martin Barnkob Lindgreen på telefon 2081 6241 eller pr. mail: [email protected] eller chefkonsulent Torben Koed på telefon 2162 6468 eller pr. mail [email protected].

Stillingen er til besættelse snarest muligt, og ansøgningsfristen er onsdag den 19. marts 2025 kl. 12.00.

Din ansøgning skal indeholde motiveret ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse (eksamenspapirer) samt eventuelle referencer.

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 21. marts 2025 og 2. samtaler den 26. marts 2025.


Om By-, Land- og Kirkeministeriet
Som ansat i By-, Land- og Kirkeministeriet bliver du del af en organisation med ca. 280 ansatte i henholdsvis departementet og Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Vores hverdag er præget af høj faglighed og engagement, hvor sparring og samarbejde er i højsædet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv og innovativ arbejdsplads med et uformelt arbejdsmiljø, og så har vi til huse i hjertet af København.

Ministeriet ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Økonom
København
Økonom
Hovedstaden
Kontor og administration
København
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    KU Økonomi

    Bliv en del af vores nye tilsynsenhed og vær med til at skabe fremtidens finansielle kontrolmiljø

    Fuldtid

    Nørregade 10, 1165 København K, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    Holmens Kanal 20, 1060 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Christiansborg Slotsplads 1, 1218 København K, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job