1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge

Fuldmægtig til Sundhedsjura (tidsbegrænset)

Fuldtid

Tidsbegrænset

Islands Brygge 67, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2660073
|
Indrykket for 93 dage siden
Vil du være med til sikre, at vi har en tryg ældrepleje? Er du en dygtig jurist, som har mod og tør tage ansvar, kan processtyre og sætter pris på at løse juridiske opgaver i tæt samarbejde med andre? Så er det dig, vi har brug for!

Om Sundhedsjura
I Sundhedsjura arbejder vi for, at alle skal have de bedste betingelser, når de er i kontakt med sundhedsvæsnet. Den ambition fører vi ud i livet i tæt samarbejde med bl.a. vores sundhedsfaglige kollegaer og på tværs af andre myndigheder, herunder Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

I Sundhedsjura er vi styrelsens eksperter i sundhedsretlige spørgsmål, og vi rådgiver bl.a. de øvrige enheder om sundheds- og forvaltningsret i bred forstand. Vi har desuden ansvar for de juridiske opgaver på tilsynsområdet. Det gælder både styrelsens social- og plejefaglige tilsyn (ældretilsynet), sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder (organisationstilsynet) og sundhedspersoner (individtilsynet).

Vi har samtidig ansvaret for ministerbetjeningsopgaver, hvilket bl.a. omfatter bidrag til lovforslag og høringssvar, bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og udmøntning af besluttende initiativer i lovgivningen.

I Sundhedsjura administrerer vi desuden en lang række centrale regler på sundhedsområdet. Det gælder bl.a. tilsyn med markedsføring af sundhedsydelser, regler om forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed, regler indenfor blod- og vævslovgivningen og lov om assisteret reproduktion, journalføring og patienters retsstilling med mere.

I enheden er vi i alt 40 medarbejdere, hvoraf 32 er jurister, fordelt på tre sektioner. Du vil skulle indgå i sektionen Lovgivning, udvikling og politik.

Din hverdag hos os
Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • give juridisk bistand til vores tilsynsenheder, der varetager det social- og plejefaglige ældretilsyn
  • træffe afgørelser om påbud til plejeenheder
  • rådgive og vejlede vores kollegaer og eksterne interessenter om servicelovens rammer inden for ældreområdet
  • betjene minister og departement, herunder bedrage til besvarelse af folketingsspørgsmål, inden for dine sagsområder med mere
Du vil ligeledes kunne få arbejdsopgaver inden for øvrige sundhedsjuridiske emner, f.eks. tilsyn med markedsføring af sundhedsydelser eller forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed.

Du vil indgå i et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor ambitionerne er store, tempoet til tider er højt, og hvor vi hjælper hinanden. Vi har højt til loftet - og alle er dedikerede til at sikre en opgaveløsning af høj kvalitet.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er cand.jur. med nogle års erfaring eller eventuelt nyuddannet. Du har styr på din forvaltningsret og kan navigere i en myndighedsopgave, der er tæt koblet til den faglige virkelighed ofte med stor offentlig bevågenhed. Det er afgørende, at du er god til at samarbejde og er løsningsorienteret.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • hurtigt kan sætte dig ind i nye fagområder
  • har et godt overblik, tager ansvar og arbejder effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • har en skarp pen og kan formulere dig enkelt og klart
  • udviser holdånd og har gode evner for samarbejde på tværs af faggrupper
Vi tilbyder
Vi kan tilbyde et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en forskel for patienter og borgere. Du bliver en del af et stort hold af sundhedsretlige eksperter med et stærkt juridisk fagligt fællesskab. Vi arbejder i et berigende tværfagligt miljø, hvor din dag er afvekslende og fyldt med engagerede kollegaer. Trivsel og godt kollegaskab er et vigtigt omdrejningspunkt i enheden.

Du vil gennemgå et introduktionsprogram og få en basisuddannelse i styrelsens opgaver, som bliver tilpasset din erfaring og dine kompetencer, ligesom du får muligheder for anden efteruddannelse.

Vi er derudover en arbejdsplads der prioriterer samarbejdet om den grønne omstilling.

Du bliver omfattet af en flekstidsaftale, en gratis kaffe- og frugtordning, gode træningsfaciliteter, og så har vi en god kantine og en smuk beliggenhed. Derudover har vi en aktiv personaleforening og en kunstforening sammen med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen. Det er muligt at tilmelde sig p-pladsordning.

Om ansættelsen
Ansættelsen er på fuld tid og tidsbegrænset til den. 30. juni 2025. Tiltrædelse ønskes pr. 1. oktober 2024.

Den fysiske adresse er Islands Brygges 67, 2300 København S.

Du bliver ansat som fuldmægtig efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist er den 5. august 2024.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Mai-Britt Bonde på tlf. 5148 4196 eller enhedschef Helle Borg Larsen på tlf. 2526 5267.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 32.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Jurist
København
Jurist
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Folketingets Ombudsmand

    Folketingets Ombudsmand søger fuldmægtige

    Fuldtid

    Gammeltorv 22, 1457 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landskronagade 33, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job