1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. København

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Fuldmægtig til rådgivnings- og kommunikationsopgaver om forskning og EU-samarbejde

Fuldtid

Permanent

Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2858520
|
Indrykket for 4 dage siden
Vil du være med til at skabe de bedste rammer for forskning i Danmark og arbejdet med EU’s rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe? Kunne du tænke dig en dagligdag i et kontor, hvor vi bidrager til at styrke dansk forskning, bl.a. ved at rådgive, informere og kommunikere til danske interessenter om mulighederne i Horizon Europe? Så har vi måske jobbet til dig.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Forskning og EU-samarbejde
I styrelsens kontor for Forskning og EU varetager vi en lang række opgaver og aktiviteter på forskningsområdet i Danmark og i regi af EU’s store forsknings- og innovationsprogram Horizon Europe. Vi bidrager til at skabe de bedst mulige rammer for udviklingen af dansk forskning og den europæiske politik på forsknings- og innovationsområdet, og arbejder bl.a. målrettet for at understøtte implementeringen af politiske initiativer på forskningsområdet, indhente og opbygge ny viden og data, og understøtte et internationalt udsyn i forskningssektoren.

Som vores nye kollega skal du rådgive om Horizon Europe-programmet Marie Sklodowska-Curie Actions (MSCA), der støtter forskeruddannelse, mobilitet og karriereudvikling. Du vejleder forskere, virksomheder og rådgivere om programmet gennem webinarer, nyheder og besvarelse af henvendelser. Derudover repræsenterer du Danmark i MSCA’s programkomité, hvor du bidrager til udviklingen af de årlige arbejdsprogrammer.

En del af din rolle bliver også at styrke rådgivningsindsatsen ved brug af data, automatisering og AI. Samtidig får du ansvar for kontorets kommunikation om Horizon Europe – både strategisk og praktisk. Det omfatter nyhedsformidling på web og sociale medier, indholdsproduktion til hjemmesider samt kommunikation i forbindelse med arrangementer og publikationer. Du skal kunne formidle komplekst EU-stof klart og engagerende til forskellige målgrupper.

Du vil afhængig af profil og interesse også blive tilknyttet andre opgaver i kontoret.

Du får en bred kontaktflade udadtil, både nationalt og internationalt, ligesom du indgår i et tæt samarbejde med kolleger i hele styrelsen og andre dele af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Er du vores nye kollega?
Du har en relevant akademisk baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring med EU-området og kendskab til EU’s forsknings- og innovationspolitik og Horizon Europe, herunder særligt delprogrammet Marie Sklodowska-Curie Actions. Derudover skal du have flair og interesse for at arbejde med kommunikationsopgaver.

Vi forestiller os, at du:

  • har god politisk og strategisk forståelse – både i en national og international sammenhæng
  • har blik for at bringe din viden i spil i forskellige sammenhænge, bl.a. ved at bidrage til kontorets øvrige opgaver med viden fra rådgivningsindsatsen
  • er selvstændig, løsningsorienteret og god til at få afsluttet opgaver inden for tidsfristen
  • er udadvendt, opsøgende og engageret af natur
  • har et stærkt samarbejdsgen og er god til at sætte det i spil i et meget bredt interessentlandskab
  • er en dygtig formidler, har sans for og lyst til formidling såvel skriftligt som mundtligt og til at holde oplæg på dansk og engelsk
  • har sans for detaljer og sproglig præcision
En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i den travle hverdag. Samtidig får du gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriets koncern efter overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Ditte Mesick på telefonnummer 7231 8094 eller på e-mail [email protected].

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Vi skal have din ansøgning senest torsdag 13. marts 2025.

Vi forventer at holde to samtalerunder. Første samtalerunde afholdes i uge 12 og anden samtalerunde i uge 13. Mellem første og anden samtalerunde gennemføres personlighedsanalyse, og der kan i forbindelse med ansættelsessamtalerne blive brugt case. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Lige adgang.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Fuldmægtig
København
Fuldmægtig
Hovedstaden
Marketing
København
Marketing
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job