1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Hjørring

Flådestation Frederikshavn

Fuldtidsansat Bådmand-/kvinde til Redningsstation Hirtshals - 3. Eskadre - Hirtshals

Fuldtid

Permanent

9850 Hirtshals, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2841428
|
Indrykket for 5 dage siden
Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker i nød? Så er det måske dig vi søger som bådmand-/kvinde ved Redningsstation Hirtshals.

Om os
Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave de skal udføre og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste.

Om stillingen
Du indgår i beredskabet på stationen, og har sammen med dine kolleger til opgave at gøre farvandet ud for Skagen til et mere sikkert sted. Du skal således, sammen med det øvrige mandskab, deltage i aktioner og øvelser. Sammen med de øvrige fastansatte sørger du for, at gennemføre diverse tjek på stationens materiel.

Om dig
For at kunne komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du har erhvervet Sundhedsbevis for Søfarende uden begrænsninger (Blå bog) og, at du ikke har forhold på din straffeattest, der er uforenlige med tjeneste i Kystredningstjenesten.

Det vil være en fordel, at du har bevis som kystskipper eller fiskeskipper af 3. grad.

Har du ikke allerede kyst- eller fiskeskipperbevis er det en forudsætning, at du har fornøden maritim erfaring til optagelse på skipperskole og at du er villig til at gennemføre kystskipperuddannelsen i Skagen inden for de første 2 års ansættelse.

Kendskab til farvandet ud for Hirtshals er en fordel, da du som redningsmand/-kvinde skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og i alle slags redningsaktioner. Det er et krav, at du kan stille på stationen indenfor 10 minutter når alarmen lyder.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for redningspersonale ved redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Foreningen af Danske Redningsmænd samt Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer, Det statslige område. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Dit faste tjenestested vil være på Redningsstation Hirtshals, Nordvestkajen 37, 9850 Hirtshals.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025. Stillingen ønskes besat snarest muligt. Samtaler afholdes løbende.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal fremvise din straffeattest, og at du som ansat har pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede operationer.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Kystredningstjenesten skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at kontakte stationsleder Allan Jellesen på telefon 2047 7306 eller mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025. Samtaler afholdes løbende.

Sådan søger du
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link og vedhæfte ansøgning, C.V, samt uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på at bilag kun kan tilføjes som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Redningsstation Hirtshals
Redningsstation Hirtshals er en del af Kystredningstjenesten, som er en enhed i Søværnets 3. Eskadre. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark, og der er ca. 250 redningsfolk ansat. Redningsstationen Hirtshals er normeret til 4 fuldtidsansatte, 8 rådighedsansatte og 5 reserve redningsmænd.



Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Brandmand
Nordjylland
Brandmand
Hjørring
Transport og logistik
Nordjylland
Transport og logistik
Hjørring

Andre job der minder om dette

    Flådestation Frederikshavn

    Fuldtidsansat bådfører til Hirtshals redningsstation

    Fuldtid

    9850 Hirtshals, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    9850 Hirtshals, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 19, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    Østergade 19, 9800 Hjørring, Danmark

    Indrykket for 16 dage siden

Søg efter andre job