1. Alle Job
  2. Kontor og administration
  3. Høje-Taastrup

Ansgarkirkens Menighedsråd

Fuldtidskordegn søges til Ansgarkirken i Hedehusene

Fuldtid

Permanent

Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2835147
|
Indrykket for 2 dage siden

Vores kordegn har søgt nye udfordringer, og derfor søger vi dig til at overtage stillingen som vores centrale administrative medarbejder. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. april eller snarest muligt.

Vi er en kirke med et højt aktivitetsniveau i en voksende by. Sognet er for nyligt udvidet med bydelen Nærheden. Her er vi i gang med at etablere en kirkesal for at kunne skabe kirkeliv i sognets nye bydel. Hedehusene sogn har over 11.000 borgere og vokser fortsat. Se mere på: www.hedehusenekirke.dk eller www.facebook.com/hedehusenekirke

Ansgarkirken ligger i Hedehusene, ca. 25 km fra København, med regionaltogsstation i 10 minutters gåafstand. 
Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene.

Dine arbejdsopgaver:

· Daglig betjening af kirkekontor inkl. kommunikation i forbindelse med dåb, bisættelser, vielser og konfirmationer.

· Personregistrering og udarbejdelse af attester – kirkebogsføring.

· Håndtering af daglig bogføring, herunder mulighed for udvidelse med fuld regnskabsføring.

· Gennemførelse af sygdoms- og ferieregistrering, samt lønkørsel.

· Koordinering af kirkens kalender i samråd med præster, øvrigt personale og frivillige.

· Referent ved møder og sekretæropgaver for menighedsrådet.  

 

Vi lægger vægt på:

· At du har et godt overblik og kan håndtere at have travlt i perioder.

· At du har administrativ erfaring og evt. gennemført kordegneuddannelsen.

· At du har gode IT-færdigheder og hurtigt kan orientere dig i nye programmer.

· At du har erfaring med bogføring.

· At du sætter en ære i at være imødekommende og venlig.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kordegne. Der er prøvetid i stillingen.

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Nuværende tjenestemandsansatte kordegne har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kordegne gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 321.916,00 kr. – 426.538,00 kr. (nutidskroner). Fikspunktet er 338.012,00 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 38.193,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 921,00 kr. (nutidskroner) pr. år.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Danmarks Kordegneforening.

Har du nogen spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Kontaktperson Carsten Hoffmann-Nielsen, på fortrolig mail: [email protected]

Menighedsrådsformand Tine Hvidberg Pedersen, på fortrolig mail: [email protected], eller på telefon 51748298 


Går regnestykket op for dig?
Så send os din ansøgning og CV, samt relevante bilag, til:
Menighedsrådets fortrolige mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er den 21. februar 2025 kl. 12
Vi glæder os til at høre fra dig. Stillingen ønskes besat 1. april eller hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Der vil blive indhentet referencer samt, straffeattest og børneattest 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kordegn
Høje-Taastrup
Kordegn
Hovedstaden
Kontor og administration
Høje-Taastrup
Kontor og administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Nyt job
    Nyt job

    Fof Høje-Tåstrup - Albertslund

    Kursuskoordinator for kreativitet og musik

    Fuldtid

    Parkvej 6, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Deltid

    Taastrup Hovedgade 89, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket i dag

    Deltid

    Telegade 2, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Taastrup Hovedgade 64, 2630 Taastrup, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job