Forretningsorienteret fundraisingchef med stærke lederevner til SOS Børnebyerne
Vil du være en del af en børnerettighedsorganisation, hvor fundraising er en afgørende forudsætning for, at vi kan skabe forandring? Og vil du stå i spidsen for et hold af erfarne og engagerede medarbejdere og understøtte og udvikle deres indsats? Så er du måske SOS Børnebyernes nye fundrasingchef.
Vi er en af landets største indsamlingsorganisationer og er over 90 procent privatfinansieret. Du finder næppe en bedre stilling, hvis du både vil drive forretning og bidrage til at skabe forandring i andres liv og fremtid.
SOS Børnebyerne er en velkendt organisation med et stærkt brand, der siden 1964 har opbygget et tæt og tillidsfuldt forhold til vores mange faddere og støtter. Sammen arbejder vi for at sikre en tryg opvækst for nogle af verdens mest udsatte børn – dem, der står uden forældre eller andre voksne til at tage sig af dem. I mere end 135 lande arbejder vi hver dag for børns ret til omsorg i et trygt og kærligt hjem, hvor de bliver set og hørt.
Det skal vi fortsætte med. Samtidig er vi både i Danmark og i den globale SOS-føderation midt i en gennemgribende transformation af arbejdet med børn og unge – og dermed vores fundraising.
Som fundraisingchef og personaleleder bliver dine væsentligste opgaver:
- At være overordnet ansvarlig for alle grene af vores indsamlingsaktiviteter fra faddere, fastgivere, testatorer og mindre fonde - og at bidrage til, at området vokser.
- At være en nærværende og retningsgivende personaleleder og sparringspartner for fundraising- og digital marketing, så motivation og trivsel understøtter stærke resultater. Afdelingen består af i alt 15 medarbejdere, heraf én teamleder.
- At bidrage til nytænkning af design og markedsføring af fadderskaber og andre indsamlingsrelationer, så de er samtænkt med vores internationale arbejde.
- At være en del af vores øverste ledelse, som tæt og loyalt arbejder sammen om at implementere SOS Børnebyernes nye strategi for 2025-30 samt vores økonomiske målsætninger.
- At bidrage til nationale og internationale faglige netværk og dermed sikre, at vi fortsat er med ved bordet i relevante alliancer og dagsordner på fundraisingområdet.
Fundraisingchefen refererer direkte til direktøren.
Vi leder efter en dygtig leder og kollega, der kan sætte kryds ved de fleste af disse egenskaber:
- Du er en erfaren og inspirerende personaleleder, der både har en sikker hånd om fagligheden, sætter tydelige rammer og mål for arbejdet og giver nær og motiverende ledelse.
- Du har styr på fundraising og markedsføring rettet mod privatmarkedet, og du har skabt dokumenterede resultater.
- Du har et kommercielt mindset og har bevist, at du kan skabe bredt og vedvarende engagement gerne på et område som vores.
- Du arbejder datadrevet og tænker digitalt, både når det handler om relationen til vores eksisterende donorer og i arbejdet med at tiltrække nye.
- Du er en skarp og resultatorienteret strateg, der evner at træffe beslutninger og sætte retning – ikke blot i fundraisingafdelingen, men på tværs af organisationen i samspil med den øvrige ledelse.
- Du har gennemslagskraft til at være SOS Børnebyerne Danmarks stemme i udviklingen af fundraising-området internationalt i SOS-føderationen.
- Du har kendskab til vilkårene i en indsamlingsorganisation og gerne til udviklingssektoren.
Ansættelsesproces
Vi samarbejder med rekrutteringsbureauet Genitor om ansættelsen af vores nye fundraisingchef. Ønsker du en fortrolig samtale om stillingen og dine muligheder, er du velkommen til at kontakte Andreas Gylling Æbelø på tlf.
53 39 07 16 eller
[email protected]
Du er også velkommen til at kontakte SOS Børnebyernes direktør, Mads Klæstrup Kristensen på tlf.
20 25 67 89 eller
[email protected]
Vi gennemfører to samtalerunder i uge 11 og i uge 12. Første samtale bliver tirsdag den 11. marts 2025. Mellem første og anden samtale vil der blive gennemført test og indhentet referencer.
Ansættelsesdato er 1. maj 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er torsdag den 27. februar 2025 kl. 12.00
Vi beder dig sende din motiverede ansøgning og dit CV via nedenstående link. Kom i din ansøgning gerne ind på, hvad du ledelsesmæssigt finder særligt motiverende i denne stilling.