Jeg søger en funktionsleder til området Klinikker Syd, der er organiseret i Service Syd under Forsyning & Service, AUH.
Klinikker Syd er et område, der spænder over mange forskellige afsnit; ikke kun på AUH Palle Juul-Jensens Boulevard, men også med afsnit på Olof Palmes Allé samt på Nørrebrogade; og dækker over så forskellige afsnit som klinikker, kontorer, Apoteket, Sterilcentralen, Plasma- og Jordemodercenteret m.fl.
Du vil få mange spændende opgaver såsom at sikre den daglige drift; at udvikle afsnittet ift. faglighed og samarbejde; sikre vagt- og ferieplanlægning; afholdelse af MUS-, ansættelses- og afskedigelsessamtaler; kvalitetssikring af rengøring, hygiejne og patientrelaterede opgaver m.m. og endelig er du budgetansvarlig for eget afsnit.
Hvorfor skal du søge en funktionslederstilling hos os
Vores strategiske ambition er at være "de bedste hænder" med mennesket/patienten i centrum. Vi er fagligt stærke, skaber resultater via vores fælles kultur, der bygger på samarbejde og fælles forståelse for kerneopgaven. Vi er passionerede og engagerede i alt, hvad vi gør.
Opgaverne er mange og ansvaret stort – derfor har vi også høje forventninger til dig
Jeg imødeser din motiverede ansøgning senest d. 14. februar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes fredag 21. februar. Jeg forventer tiltrædelse snarest muligt derefter eller senest 1. april 2025.
Hvis du har spørgsmål eller bare ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Claus Schmidt; tlf. 4046 5171
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir